Essay: Stedsans er væren i verden

I 2022 ønsker Copenhagen Architecture Festival med titlen ‘Stedsans’ at undersøge og diskutere, hvordan vi sanser, oplever og forstår steder. Og hvordan arkitektur og byplanlægning er med til at skabe dem.

I en nyt essay beskriver Erik Brandt Dam, hvordan han selv arbejder med stedsans i sit landskabsarkitektoniske virke:

“Som arkitekter arbejder vi empirisk og fænomenologisk. Først må vi etablere en form for klarhed og vælge, hvad der skal trækkes frem.

Vi kortlægger det historiske, registrerer det målbare og mærker det umålelige. Vi søger viden og deltager i besigtigelser, hvor vi oplever stedet med dem, der kender det og kan udpege de elementer, der er vigtige – for dem. Men den fulde indsigt kommer først, når vi er på stedet alene. Når vi møder det, bevæger os omkring, stiller spørgsmål til os selv og forsøger at besvare dem”.

“Vi er aldrig på bar bund, når vi møder et sted for første gang. Udgangspunktet er altid i os selv.”

At udvikle med stedsans handler altså om at registrere og beskrive, men først og fremmest handler det om at lytte. Om at mærke stedet og sanse det i alle dets facetter. For jo mere viden og jo flere sansemæssige registreringer, desto bedre kan vi kvalificere vores søgen, lade stedet lede os, opnå mere med mindre. Vi er aldrig på bar bund, når vi møder et sted for første gang. Udgangspunktet er altid i os selv, i vores eget sanseapparat og erfaringer.

Copenhagen Architecture Festival vil undersøge, hvordan arkitektur og byplanlægning er med til at skabe steder – hvordan vi kan bygge og planlægge med sans for stedet og dets iboende kvaliteter; dets fortællinger, udfordringer og potentialer; og hvordan vi kan gøre det med et blik for individets forskellige virkeligheder og behov, hvad end vi taler om mennesket eller andre arter, vi deler planeten med.

“Stedsans binder fortid, nutid og fremtiden sammen. Stedsans gør, at vi kan orientere os i verden og historien. Stedsans er det, der er gået forud, og det, der gør, at vi kan komme videre. Mange tror, vi kan komme fremad ved at fjerne sporene af det gamle, men jeg tror, det er lige omvendt. Vi skal udvikle for at bevare, og vi skal bevare for at udvikle,” påpeger Erik Brandt Dam i sit essay.