Fem stærke bud på landskabsarkitekternes bidrag til FN’s Verdensmål - Annette Blegvad

AKTUELT / 03.02.21

Nåede du ikke at se oplæg og debat om FNs verdensmål til Danske Landskabsarkitekters Høstdebat? Så er her en lille serie af tilbageblik på et højaktuelt emne. I dette afsnit med Annette Blegvad

Annette Blegvad er CEO for UIA World Congress of Architects 2023; Cand.ling.merc CBS; vicedirektør i Akademisk Arkitektforening.

Annette fortæller i sit oplæg, at København skal være vært for den Internationale Arkitektforenings (UIA) Verdenskongres i juli 2023, og samtidig er København i hele 2023 kåret som World Capital of Architecture. Det giver anledning til at samle kræfterne om at vise, hvad byen kan i forhold til kongressens hovedtema ”Sustainable Futures – Leave no one Behind”.

Og vi har noget at vise frem i Danmark! Landskabsarkitekterne er nogle af dem, der allerede bidrager til verdensmålene. Det kan vi se i publikationen ‘An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals vol. 2’, der er en samling af gode eksempler fra hele verden valgt ud fra verdensmålene, fortæller Annette.

‘An Architecture Guide’ vol. 1 og vol. 2 kan downloades gratis på www.uia2023cph.org.

Publikationen har til formål at inspirere og vise forskelligartede bæredygtighedsprojekter rundt om i verden, hvor flere danske projekter er med i spidsen. Og som vært for verdenskongressen i 2023, skal endnu flere projekter frem i lyset.

” Så det her er en åben invitation til jer allesammen til at være med! I inviteres til at byde ind med gode eksempler på forskning, praksis og udvikling indenfor klimatilpasning, gentænkning af ressourcer, partnerskaber og inkluderende samfund, som vi kan bruge til at blive klogere både før og under kongressen i 2023. “

 Klik her for at se eller gense Annette Blegvads oplæg på YouTube

Ny Foreningsvej, Klitmøller / Labland Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >