Fire finalister dyster om Dansk Landskabspris 2019

AKTUELT / 29.10.19

Dansk Landskabspris uddeles 7. november 2019 til et festarrangement i Valencia-bygningen på Vesterbro. Nu er de fire finalister fundet

Fire finalister er udvalgt til Dansk Landskabspris 2019. De fire finalister er valgt ud fra et stærkt felt på 25 indstillede projekter, der på hver deres måde understreger, hvor stærkt dansk landskabsarkitektur står i disse år.

De fire projekter tager på hver deres måde livtag med fire væsentlige samfundsproblematikker, der fylder i den fælles bevidsthed – både på politisk plan og i den offentlige samtale. Linjer i Landskabet er et kulturarvsprojekt på Bornholm, som inviterer til bevægelse og dialog, og som derudover åbner de besøgendes øjne for såvel landskabet og som dets årtusindelange historie. Solrødgård Klima- og Miljøpark i Hillerød viser, hvordan den landskabsarkitektoniske praksis tilfører merværdi ved at kombinere et teknisk klima- og miljøproblemløsningsanlæg med et offentligt tilgængeligt, rekreativt parkområde. Christiansborg Områdesikring  løser de udfordringer, vi som samfund bliver budt i mødet med terrorens truende ansigt. Tornhøj i Aalborg  taler ind i debatten om, hvordan fysiske rammer, og ikke mindst det landskabsarkitektoniske greb, kan understøtte et kvartersløft i et udsat område.

FINALISTER DANSK LANDSKABSPRIS 2019

Linjer i Landskabet af Rubow Arkitekter

Bygherre: Bornholms Regionskommune. Rubow Arkitekter rolle og ydelser: Arkitekt & landskabsarkitekt, foranalyse, fondsansøgning, design og program, projektering, fagtilsyn. Samarbejdspartnere: SYTE, NaturBornholm, Ingeniør NJ Cph. Fonde: Nordea-fonden, Den A. P. Møllerske Støttefond, Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brand, Brdr. Larsens Legat, Vanførefonden, Friluftsrådet, Fritid og Kultur Lokalrådet. Periode: 2016-2019. Areal påvirket: 290 ha. Anlægssum: 7 mio. kr.

Solrødgård Klima- og Miljøpark af Gottlieb Paludan Architects

Bygherre: Hillerød forsyning. GPA rolle og ydelser: Totalrådgivning, bygningsdesign, landskabsdesign, byggeledelse (delprojekt), projektopfølgning og fagtilsyn. Samarbejdspartnere: Sloth Møller rådgivende ingeniører A/S og Krüger a/s. Periode: 2013- 2019. Areal: 510.00 m2 Anlægsum: 120 millioner kr.

Christiansborg Områdesikring af GHB Landskabsarkitekter

Bygherre: Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen. GHB Landskabsarkitekter rolle og ydelser: Totalrådgivning – projektledelse herunder økonomi- og tidsstyring, ideudvikling, projektering, myndighedsbehandling, EUudbud i hovedentreprise, projektopfølgning og fagtilsyn. Samarbejdspartnere: Sweco, ÅF Consult samt arkitekt og professor Steen Høyer. Periode: 2013-2019 Kontraktsum: 48 millioner kr.

Tornhøj i Aalborg af Marianne Levinsen Landskab

Bygherre: Aalborg Kommune og Realdania. Totalrådgiver: Tegnestuen Vandkunsten. Marianne Levinsen Landskab rolle og ydelser: Idé og designansvarlig for byrum, landskabsarkitektrådgivning, projektering, tilsyn. Samarbejdspartnere: Udførende / Arkild samt Belysning / Jesper Kongshaug. Udført: 2018. Areal: 12.000 m2. Anlægssum: 33 millioner kr.

KORT OM DANSK LANDSKABSPRIS

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. I år er det 9. gang, at Dansk Landskabspris bliver uddelt. Formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig storartet karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen.

Tidligere vindere af Dansk Landskabspris er ’Forpladsen til Kulturhuset Nordvest’ (2017), ’Novo Nordisk Naturpark’ (2015), ’Tagparadiset’ (2014), ’Stille Steder i Silkeborg’ (2013), ’Haveselskabets Have’ (2013), ’Hjerting Strandpark’ (2012), Billedhuggerhaven (2011), ’Måløvaksen’ (2010) og ’Over sø og land Taarup Davinde’ (2009).

Læs den fulde pressemeddelelse her.

Prisjuryen:

  • Anne Stausholm, landskabsarkitekt mdl, Anne Stausholm Landskabsarkitekter / Danske Arkitektvirksomheder
  • Line Toft, landskabsarkitekt mdl, maa, LABLAND architects / Danske Landskabsarkitekter
  • Steen Himmer, landskabsarkitekt MPN, Gladsaxe Kommune / Park og Naturforvalterne
  • Jane Sandberg, direktør ENIGMA Museum / uvildig repræsentant
  • Adrian Matthew Fey, medstifter, kreativ direktør i Culture Works / uvildig repræsentant

Finalisterne præsenteres ved prisuddelingsarrangement Valencia, hvor Dansk Landskabspris på 50.000 kr. uddeles. I forbindelse med prisoverrækkelsen er der paneldebat om ”FNs verdensmål / har vi kurs mod en mere bæredygtig udvikling” med filminstruktør Phie Ambo, arkitekturanmelder på dagbladet Politiken Karsten Ifversen og landskabsarkitekt mdl, maa, partner, LABLAND Architects Line Toft. Jane Sandberg og Adrian Matthew Fey er værter ved festarrangementet.

Tilmelding: Medlemmer af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter er meget velkomne til prisoverrækkelsen, derudover inviteres et antal eksterne gæster samt presse. Tilmelding nødvendig senest den 1. november via Billetto

Tid og sted: 7. november 2019 kl. 15-18, Valencia v/Danske Advokater, Vesterbrogade 32, København

Download invitationen her

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >