Formandens klumme / DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN

Af Susanne Renée Grunkin, Danske Landskabsarkitekters formand – i samarbejde med landskabsarkitekt mdl Knud W. Ø. Larsen.

Danske Landskabsarkitekters Tænketank har i de sidste 3-4 år haft fredning af landskabsarkitektoniske værker som at af et af sine gennemgående emner, gennem udarbejdelse af høringssvar på fredningsindstillinger og gennem kontakt til myndigheder og organisationer, der arbejder med fredninger. Især har samarbejdet med Slots-og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv været givende. De har i flere omgange givet udtryk for tilfredshed med at kunne trække på landskabsarkitektfaglig viden.

I et brev af 31. marts 2020 fra DL og dets Tænketank til Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv, har Tænketanken reageret på beskrivelsen af Det Særlige Bygningssyn, hvor Tænketanken fandt, at denne ikke indeholdt referencer til fredning af landskabsarkitektoniske værker – kun bygninger.

Styrelsen har nu svaret, at ved gennemlæsning af teksten kan de godt se, at der mangler en henvisning til selvstændige landskabsarkitektoniske værker jf. Bygningsfredningslovens §3 stk. 1 og 2.

Beskrivelsesteksten lyder nu: ”…. Selv om Det Særlige Bygningssyn udelukkende er rådgivende, kan styrelsen ikke frede en bygning eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk uden Det Særlige Bygningssyns positive indstilling.” hvor det kursiverede er den tekst, der nu er sat ind. Sammen med udvidet beskrivelse af hvem synets medlemmer repræsenterer, er der nu præciseret et selvstændigt fokus på landskabsarkitekturen i bygningssynets arbejde.

Danske Landskabsarkitekter er en medvirkende faktor til sammensætningen af Bygningssynets kompetencer. DL er repræsenteret ved Jens Hendeliowitz, landskabsarkitekt, Danske Ark. mdl.

Mia Kroer Ræbild, sekretær for Det Særlige Bygningssyn understreger i sit svarbrev, at ”Slots- og Kulturstyrelsen finder det vigtigt, at der er en landskabsarkitektonisk kompetence i Bygningssynet, og vi kan oplyse, at styrelsen og mange projekter har haft god gavn af den faglige ekspertise på det landskabsarkitektoniske område.”

Jens Hendeliowitz fortæller i en supplerende mail at ”I Bygningssynet behandler vi løbende sager vedr. selvstændige landskabsarkitektoniske værker. I alle disse sager har jeg bl.a. fået indført, at alle fredede haver skal følges op af en plejeplan.”

På den måde bidrager vi som fag til at sikre mere kvalificerede fredninger – også af den grønne kulturarv.

Tilbage i 2010 satte stadsgartner mdl Kirsten Lund Andersen fokus på begrebet grøn kulturarv med foredrag om at: Historiske haver og andre kulturværdier i det danske landskab er under pres.

I 2019 udgav landskabsarkitekt mdl, professor v/København Universitet, Ellen Braae sammen med Signe Sophie Bøggild og Mette Blicher, et teoretisk, historisk og forvaltningsmæssigt overblik over den grønne kulturarv. Her, blandt mange pointer, bliver grøn kulturarvs betydning og formål set som: ”…. i en dansk sammenhæng at skabe en bevidsthed om vigtigheden af landskabet og dermed også af den grønne kulturarv som ‘fælled’, ‘et common’, som fælles grund.” Læs mere om det her.

Link til info om Slots- og Kulturstyrelsens tilrettede side vedrørende Det Særlige Bygningssyn her.

Læs den fulde ordlyd i brevet fra Danske Landskabsarkitekters Tænketank her.

Tænketankens medlemmer er:

Sonja Poll
Knud W. Ø. Larsen
Henning Looft
Jeremy Dennis
John Norrie
Stine Bærentzen
Lea Nørgaard
Torben Dam