Formandens klumme / Landskabsarkitekturens Litteratur

AKTUELT / 06.11.19

Foto: Bogcafe med Karsten Jørgensen fra NMBU & DLs æresmedlem Annemarie Lund. Fotograf Maja Kozak Dehlin.

På IFLA World i Oslo var Annemarie Lund, redaktør emerita, en af drivkræfterne bag konceptet ‘Book Café’. Formand, Susanne Renée Grunkin sætter, i den anledning, fokus på landskabsfaglig litteratur

Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter.

At være i dyb samtale om landskabsarkitekturen  er et savn hos rigtig mange landskabsarkitekter, hvis hverdag er hektisk med mange opgaver på een gang inklusiv møder, mange afbrydelser og mange deadlines. Og hvor tit er det, at man sætter sig til rette i en lænestol og læser en inspirerende bog om landskabsarkitektur?

Der var skabt et sjældent rum til både samtaler og læsning om landskabsarkitektur på IFLA-verdenskongressen i Oslo i september. Her var Annemarie Lund redaktør emerita en af drivkræfterne i konceptet ‘Book Café’.

I løbet af dagene sad kongresdeltagerne i ’Torghjørnet’  i lænestolene omkring de små kaffeborde og læste faglitteratur og diskuterede landskabsarkitektur. I rummet lige ved siden af var det muligt købe bøgerne. I alt var der omkring 50 bøger stillet til rådighed, hvoraf omkring halvdelen også kunne købes. Udvalget bestod især af islandske, norske og danske udgivelser. I dette lille stilfærdige, intellektuelle hjørne af den store verdenskongres, var der blevet skabt en helt særlig atmosfære. Og det var populært.

I Breakout Sessions blev samtalerne formaliseret med debattører. Op til 12 bøger og magasiner ad gangen blev præsenteret og diskuteret. Korte indlæg fra redaktører var afsæt for diskussionerne. Der var en diskussion om bøger fra forskningsinstitutioner, en anden om tidsskrifter og en tredje om monografier, tegnestuebøger og jævnligt opsamlende bøger over realiserede projekter.

I Danmark udgiver vi ’NY AGENDA’-bøgerne, der viser realiserede landskabsarkitekturprojekter, som går i dybden med analyser og perspektivering af fremtrædende temaer. I Norge udgiver NLA hvert år ’ÅRBOK’, som mere er landskabsarkitekternes egne beskrivelser af deres respektive projekter.

I vores tidskrift LANDSKAB har vi altid haft en tradition om at anmelde faglitteratur inden for havekunst og landskabsarkitektur. Med anmeldelserne kan vi læsere opnå et godt indtryk af bogens indhold og relevans for os. Tag for eksempel anmeldelsen af G.N. Brandts fire havebøger om ’Stauder’, ’Roser’, ’Vand- og Stenshøjsplanter’ samt ’Chrysanthemum og Lathyrus’ på side 67-68 i allerførste årgang, nemlig 1920. Her kan man bl.a. læse om ros til en overgartnerens ”….. enestående bidrag: De én Gang blomstrende Roser. Jens K. Jørgensen er her på Højde med sig selv – hvilket ikke siger så lidt – og fortaber sig ikke i tom Lyrik.”

En sjov, lidt personlig anmeldelse var skrevet af landskabsarkitekt Torben Michelsen i LANDSKAP 7 1980 , han skrev om landskabsarkitekten Sven Hansens bog om egne arbejder. Her er også relevante tanker om det at vælge sin professionelle livsbane:

”Da jeg selv begyndte på Landbohøjskolen i 55 – usikker på hvad jeg skulle vælge af gren – faldt min vej forbi Glostrup Sygehus. Der var store anlægsarbejder igang. Jeg gjorde store øjne. Ku’ man også lave sådant noget omkring en stor sygesilo? Brolæggere, kampestensbyggere, bassinbyggere, jordflytningsmaskiner, gartnere, der plantede træer. En kæmpe skabelsesproces var igang.”

Jo, når vi ser os tilbage, er vi landskabsarkitekter en del af en skøn historie og kultur! I dag er en bestemt type bog blevet mere og mere almindelig: En (landskabs)arkitekt vil gerne samle op på sine værker og udgiver en bog, måske tilføjet essays af kolleger. I Norge gælder det bl.a. Bjørbekk og Lindheim, Grindaker, Dronninga, Snøhetta samt i Sverige en bog fra Thorbjörn Andersson, der kommer her sidst i november.

Tilbage til lænestolene i verdenskongressens Breakout Sessions blev der stillet følgende spørgsmål: Er der stadig brug for trykte bøger og magasiner? Eller går udviklingen mere i retning af digitale udgivelser? Der var enighed om, at for at vores fag skal være synligt, er det vigtigt både at beskrive projekter i fagblade og at have dem dokumenteret i bøger. Ud over at tjene som oplagsværker til inspiration samt håndfast dokumentation for fagets præstationer, når de trykte bøger også ud over egne kredse. Jo, der er brug for fagbøger og – magasiner.

Besøgssted ved Filsø / Schønherr

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >