GHB vinder samlende udviklingsplan for Faaborg
AKTUELT / 11.12.19

Foto: ©GHB Landskabsarkitekter
Tre teams har siden april 2019 dystet om at skabe en sammenhængende udviklingsplan for Faaborg By og Havn. Det blev GHB Landskabsarkitekter, der løb med sejren
Vinderforslaget ”Vi dyrker Faaborg” er udarbejdet af et team med GHB Landskabsarkitekter i spidsen. Forslaget rummer dels forslag til den fysiske udvikling, dels forslag til forretningsplan. Direktør og partner, landskabsarkitekt mdl Jacob Fischer, glæder sig over kåringen som vinder af konkurrencen:
”Det har været en helt fantastisk spændende opgave for os! Det er langt fra hver dag, at vi får lov til at løse opgaver, hvor det er den strategiske udvikling af en hel by, der er på spil – og vi er rigtig glade og stolte over at blive anerkendt for det stykke arbejde, vi har leveret,” siger Jacob Fischer og fortsætter:
”Faaborg har rigtig mange potentialer at bygge videre på. Det at være en smuk, gammel købstad beliggende i noget af Danmarks smukkeste natur, gør i sig selv Faaborg til noget ganske særligt. De frie arealer ud mod øhavet skaber derudover nogle ekstraordinære gode betingelser for ikke alene at gøre Faaborg til en endnu mere populær turismedestination, men bestemt også en by, der er attraktiv at bo i. Også for dem, der skal køre lidt for at komme på arbejde.”
Se hele vinderforeslaget her.
Læs mere hos Realdania der har været samarbejdspartner på konkurrencen.
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere