Gratis Tips & Tricks webinar: BIM for landskabsarkitekter
AKTUELT / 07.06.21

Foto: Graphisoft Center Danmark / Projekt af BY+LAND Aps.
Torsdag den 17. juni afholder Graphisoft Center Danmark et gratis Tips & Tricks Webinar om BIM for Landskabsarkitekter
Byggeriet gennemgår i disse år en omfattende digitalisering, og implementeringen af BIM skaber værdi via effektiv vidensdeling, øget samarbejde og bedre processer. Når landskabsarkitekter tager BIM til sig, bliver de på lige fod med de andre rådgivere, entreprenører og bygherrer en integreret del af processen. Samtidig frigiver effektiviseringen ressourcer til at fokusere på at udvikle kreative og klimavenlige landskabsarkitektoniske løsninger.
”Når vi taler grøn omstilling, er det svært at komme udenom landskabsarkitekternes store rolle og værdifulde bidrag. I takt med at landskabsarkitekternes virke bliver mere og mere anerkendt, er der også flere og flere landskabsarkitekter, der begynder at anvende BIM. Det betyder blandt andet, at landskabsarkitekterne undgår at skulle skifte mellem flere forskellige programmer. Samtidig frigiver de opståede effektiviseringsgevinster ressourcer til at fokusere på at udvikle kreative og klimavenlige løsninger. På vores juni Tips & Tricks webinar gennemgår vi, hvordan landskabsarkitekter kan anvende Archicad, der er det eneste BIM-program med et dedikeret LAND4 plug-in,” fortæller Thomas Graabæk, indehaver af Graphisoft Center Danmark.
Brugerflade, kotering og nulpunkter
På Tips & Tricks webinaret ”BIM for landskabsarkitekter” sætter Graphisoft Center Danmark fokus på, hvordan Landskabsarkitekter kan anvende Archicad som deres primære arbejdsredskab.
Webinaret finder sted torsdag d. 17. juni kl. 14, hvor du i løbet af 45 minutter blandt andet bliver introduceret til
- Archicads brugerflade
- Lag og lag-kombinationer
- Import af DWG som Xref, samt overføring af højdekurver med “tryllestaven”
- Kotering af terræn i 2D og modellering i 3D med LAND4
- Nulpunkter og udveksling
Der er gratis at deltage i Tips & Tricks Webinaret, men kræver tilmelding via dette link: https://graphisoft-danmark.dk/events/archicad-tipsogtrickslandskab
Graphisoft Center Danmark afholder løbende kurser i BIM for Landskabsarkitekter. Du kan se kommende kurser via dette link: www.graphisoft-danmark.dk/events. Er du interesseret i et skræddersyet kursus, er du velkommen til at kontakte Graphisoft Center Danmark på [email protected]
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere