Har du lyst til at være med i arbejdsgrupper for Nordisk Vejforum?

AKTUELT / 27.04.20

Foto: Har du lyst til at være med i arbejdsgrupper for Nordisk Vejforum? © Nordisk Vejforum.

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse opfordrer medlemmer til at byde ind

Nordisk Vejforum er i fuld gang med at forberede næste NVF-periode, hvor Danmark får formandsskabet fra 1. juli 2020 og fire år frem. Danske Landskabsarkitekters bestyrelse vil gerne opfordre dig som medlem til at byde ind, hvis du er interesseret i at bidrage til én eller flere af de 12 arbejdsgrupper som vejforummet skal nedsætte.

Det strategiske grundlag for perioden bliver FN´s verdensmål. I fokus vil være det teknisk faglige arbejde, men arbejdsgruppernes skal desuden, i det omfang det er relevant, rapportere op mod et antal relevante FN´s verdensmål. Læs mere om strategien her.

Der nedsættes 12 arbejdsgrupper – blandt andet under overskriften ”Transport i byer og transportplanlægning” og ”Udformning”. Du kan læse arbejdsbeskrivelsen for den enkelte arbejdsgruppe og se om det er noget for dig her.

Arbejdsgrupperne kører fra den 1. juli 2020 til den 31. juni 2024, og tillidserhvervet er ulønnet.

Kunne du tænke dig at være med, kan du sende interessetilkendegivelse til [email protected]. Bestyrelsen vælger herefter personer til at repræsentere foreningen.

Deadline: 6. maj 2020. Vi glæder os til at høre fra dig!

Nordisk Vejforum, NVF, er et branchesamarbejde med medlemmer fra både det offentlige og den private sektor, og har omkring 320 medlemsorganisationer i de nordiske lande.  De seneste fire år har Sverige haft formandsposten, men i perioden 2020-2024 er det Danmarks tur. Danske Landskabsarkitekter er medlem af NVF. Læs mere om NVF her.

Læs også om NVFs årsrapport her:

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >