Høstdebat 2015 - "DRIFT - fra idé til liv"
AKTUELT / 23.09.15

Danske Landskabsarkitekters store Høstdebat løber af stablen d. 29. oktober. Årets tema er 'DRIFT - fra idé til liv'
Temaet for Danske Landskabsarkitekters Høstdebat bliver i år “DRIFT – fra idé til liv”, og vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program med aktuelle og interessante oplægsholdere. Vi sætter spot på værdikæden idé – beslutninger og investeringer – anlæg – drift og forvaltning – succes og liv og undersøger, hvordan vi sammen kan skabe fælles målsætninger for naturen i byen.
Der vil blive serveret lidt godt til ganen og være god mulighed for at netværke. Du vil desuden få mulighed for at komme i dialog med en række af vores sponsorer som vil være til stede på dagen.
Det endelige program for dagen vil blive annonceret i næste uge.
Du kan allerede nu tilmelde dig Høstdebatten på DL’s hjemmeside.
Tid: Torsdag d. 29. oktober kl. 16-21
Sted: Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, København K
Foto: Projekt Grøn Kloak af JJW Landskab realiseret 2014-15. Grøn Kloak er både et klimalandskab (i øvrigt et af landets største realiserede LAR-projekter) og en revitalisering af de bolignære friarelaer til Glostrup Vestergård. Fotograf: Landskabsarkitekt Laura Græsdal Maajen
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere