Høstdebat 2024 - Cirkularitet og generativitet i landskabsprojekter

AKTUELT / 02.10.24

Foto: Køge Nord af Schønherr. Projektet er en del af Danske Landskabsarkitekters eksempelsamling ”Cirkulær Økonomi i Landskabsarkitekturen”.

I år er temaet for Danske Landskabsarkitekters Høstdebat ”Cirkularitet og generativitet i landskabsprojekter”. Vi glæder os til en faglig debat, som kommer omkring emnet fra forskellige vinkler. Vi har inviteret et skarpt og vidende panel som repræsenterer forskellige led i kæden; logistik, design, materialer, normer/standarder. Kom og vær med til vores traditionsrige Høstdebat!

Panelet er:

  • Tore Gulli, MSc Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), tidligere projektdirektør i Bærum Kommune, Norge. Tore har udviklet ”Porfyr” – en digital markedsplads for genbrugsmaterialer.
  • Jacob Heilmann-Clausen, Associated Professor og leder af forskningsgruppen ved Globe Center på Københavns Universitet. Jacob besidder omfattende viden og ekspertise inden for jord, mykorrhiza og skovbiologi.
  • Kathryn Larsen, Arkitekt MAA, stifter af Studio Kathryn Larsen. – et studie, der specialiserer sig i naturlige materialer og bæredygtige byggeprocesser. Kathryn har udforsket fordele med at arbejde med ålegræs både som isoleringsmateriale og tagdækning, men også hvordan tang kan anvendes mere kunstnerisk som fx imiteret farvet glas eller som naturlig maling.
  • Thomas Møller, stifter og ejer af Naturbyg, en landsdækkende landskabsentreprenør. Thomas har  en solid baggrund inden for naturpleje og genopretningsprojekter for offentlige bygherrer samt skabelse af levesteder og grønne fællesskaber for virksomheder og boligselskaber. Han er også rådgiver hos MoorAdvice, en rådgivningsvirksomhed specialiseret i natur, beplantning og biodiversitet

Debatten bliver modereret af Torben Dam, landskabsarkitekt MDL, lektor i Landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, medlem af Danske Landskabsarkitekters udvalg for Cirkulær Økonomi.

Undervejs byder vi på lette forfriskninger og dagen afsluttes et glas, lidt tapas & mingling.

Bemærk at Høstdebatten vil blive streamet, så medlemmer der ikke har mulighed for at deltage fysisk, kan følge debatten.

Se med live via Vimeo her – brug password 2410

Vi glæder os til en god debat og socialt samvær.


Tid, sted og tilmelding

Tid: Torsdag d. 24. oktober, kl. 16.00 – 19.00 / kl. 19.00 – 20.00: Tapas, vin & mingling
Sted: Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV – se kort
Til- og afmeldingsfrist: Den 20. oktober 2024 via dit medlemslogin her

Pris DL-medlem: 100 kr. – deltagergebyret vil blive opkrævet via dit medlemskontingent for 1. kvt. 2025. Er du medlem af DL sponsorteam kontakt venligst sekretariatet for tilmelding.
Pris ikke medlem: 250 kr. Tilmelding via Billetto her

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >