Hvem skal dyste om den Den Danske Lyspris 2021?

AKTUELT / 29.03.21

Illustration: Dansk Center for Lys

Har du været med i et spændende lysprojekt, så indstil det til Den Danske Lyspris 2021

Nu er det snart tid til at indsende forslag til Den Danske Lyspris 2019. Dansk Center for Lys opfordrer alle, der har medvirket i et spændende, professionelt lysprojekt, til at indstille det til prisen.

Målet med lysprisen, som er indstiftet af Dansk Center for Lys, er at fokusere på og belønne projekter, hvor det at skabe godt lys for mennesker er omdrejningspunktet. 

Projekter, som kan komme i betragtning til prisen

  • Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element. Projektet kan indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- eller dagslys, indendørs eller udendørs
  • Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum
  • Gode og veludførte anlæg og løsninger.
  • Projektets størrelse har ingen betydning
  • Projekter med et opsigtsvækkende, gennemtænkt eller nyskabende hovedgreb inden for lys

Frist for indstilling: 2. juli 2021.

Konkurrencebetingelserne og indstillingsskema kan findes hos Dansk Center for Lys, hvor du også kan læse mere om konkurrencen. Pga. coronasituationen har DCL besluttet at slå Den Danske Lyspris 2020 og 2021 sammen. Således gælder for 2021, at ibrugtagningstidspunktet maksimalt må være 3 år før indstillingsdeadline.

Om prisen

Den Danske Lyspris er en hæderspris, som belønnes med et diplom og en plakette. Anlæggets ejer modtager prisen, og æren deles med de fagfolk, som har haft hovedansvar for udformningen af lysløsningen.

Prisen uddeles en gang årligt af Dansk Center for Lys, og udvælgelse foretages af en bredt sammensat jury. Det vindende projekt indstilles også til Den Nordiske Lyspris, som uddeles hvert andet år.

Ny Foreningsvej, Klitmøller / Labland Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >