Indstil dit lysprojekt til Den Danske Lyspris 2022

AKTUELT / 31.05.22

Har du deltaget i et spændende, professionelt lysprojekt, så indstil det til Den Danske Lyspris 2022

Nu er det tid til at indstille projekter til Den Danske Lyspris 2022. Dansk Center for Lys uddeler hvert år Den Danske Lyspris, med formålet at sætte fokus på godt lys for mennesker. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter og energiforbrug.

Hensigten med Den Danske Lyspris er at sætte fokus på lys og mennesker. Dette sker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte lysprojekter i Danmark. Både indendørs- og udendørsprojekter kan indstilles.

Projekter, som kan komme i betragtning til prisen

  • Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element. Projektet kan indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- eller dagslys, indendørs eller udendørs.
  • Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum.
  • Gode og veludførte anlæg og løsninger.
  • Projekter med et opsigtsvækkende, gennemtænkt eller nyskabende hovedgreb inden for lys.
  • Projektets størrelse har ingen betydning.

Blandt de indsendte forslag udvælger juryen 3-5 projekter, som går videre til finalen.

Fristen for indstilling af projekter er den 2. juli 2022. Du finder indstillingsskema, kommissorium og jurysammensætning på www.centerforlys.dk.

Den Danske Lyspris blev indstiftet i 2008. I 2021 gik prisen til Den Brune Kødby i København.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >