Klima-tour

AKTUELT / 01.10.15

Tag med Arkitours på temaekskursion og se nogle af de nyeste løsninger indenfor skybruds-og klimaforandringsproblematikken

De senere års voldsomme skybrud har vist, at der er hårdt brug for at udtænke nye løsninger i bylandskabet, hvis vi skal undgå oversvømmelser. Arkitektur og landskabsarkitektur har hovedrollerne, når det gælder om at udforme fremtidens skybrudssikre byer.

Arkitours har i den forbindelse arrangeret en ekskursion til tre banebrydende, arkitektoniske klimaprojekter. Oplev en park i Gladsaxe, der sikrer området mod oversvømmelser samtidig med, at beboerne har fået nye rekreative områder, et helt klimatilpasset kvarter under opførelse på Østerbro og en ny type vejbelægning, der skal forhindre kloakvand i kældrene.

Ekskursionen koster 1.150 kr. for medlemmer. 1.300 kr. for ikke-medlemmer. Medlemmer af DL deltager til medlemspris.

Der er plads til max 25 deltagere, og tilmelding foregår efter ’først til mølle’-princippet.

Tid: Onsdag den 7. oktober 2015 kl. 12-17
Mødested: Vi mødes (kl. 12.00) og slutter ved DGI-byen
Læs mere: Program

Foto: Skybrudsparken i Gladsaxe af Bisgaard Landskab. Fotograf: Kontraframe

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >