Kysterne – sikring og udvikling

AKTUELT / 06.03.19

Bliv klædt på til at arbejde professionelt og systematisk med kystsikrings- og -udviklingsopgaver

De danske kyster er under pres fra havniveaustigninger og mere ekstremt vejr kombineret med udfordringer i forhold til centralisering og affolkning. Det afføder udfordringer med bevaring af kulturarven, de landskabelige værdier og klimasikring.

Med dette kursus bliver du med nye erfarings- og forskningsbaserede redskaber klædt på, til at arbejde professionelt og systematisk med kystsikrings- og -udviklingsopgaver i eksisterende kystmiljøer. Kurset formidler de grundlæggende begreber, værdier og metoder, og giver indblik i hvilke arbejdsmetoder og processer, der kan skabe det rette strategiske og faglige fokus for at udvikle succesfulde projekter.

Blandt oplægsholderne finder du bl.a. kursusleder Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt mdl, indehaver NATOUR Climate, Research, Development & Design, som arkitektforeningen har interviewet. Derudover holdes oplæg af Jeremy Dennis, landskabsarkitekt mdl og specialkonsulent i Roskilde Kommune, der også er kasserer i IFLA.

Tid: 10.-11. april 2019, kl. 9-16.
Sted: Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K

Tilmelding: via Arkitektforeningen.
Tilmeldingsfrist: 27. marts 2019.

Læs mere om kurset og se alle oplægsholdere hos Arkitektforeningen.
Husk, at du som medlem af DL deltager til medlemspris på Arkitektforeningens kurser.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >