Lancering af Udvalget for Cirkulær Økonomis Eksempelsamling

AKTUELT / 31.05.20

Foto: Nu er det tid til lanceringen af Udvalget for Cirkulær Økonomis Eksempelsamling, og du er inviteret. Illustration: Terese Sofie Hjorth Rasmussen.

Kom med når Udvalget for Cirkulær Økonomi lancerer den nye Eksempelsamling

Igennem det seneste år har Udvalget for Cirkulær Økonomi indsamlet gode eksempler på landskabsprojekter, der følger den cirkulære designtænkning.

Dette arbejde er blevet samlet i en online publikation vi lancere d. 25. juni 2020 fra 16-17 – og du er inviteret! Lanceringen vil foregå i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg.

Læs pressemeddelelse og download fotos her: Danske Landskabsarkitekter sætter fokus på cirkulær økonomi

Sneak peak eksempelsamling på ISSUU – og fri download af pdf her.

I alt fire projekter har fundet vej til publikationen og er blevet beskrevet og analyseret i billede og tekst.

Forventningen er dog at mange flere eksempler vil finde vej til folderen, hvorfor publikationen skal ses som et dynamisk dokument, der hele tiden vil vokse.

Til lanceringen vil vi gå i dybden med eksemplerne og tage en diskussion om den cirkulære designtænknings påvirkning af vores måde at udarbejde landskabsarkitektur.

Efter gældende regler er det nu muligt at afholde arrangementet fysisk. Men der er begrænset antal pladser – så det er efter først til mølle princippet.

Tilmelding nødvendig og skal ske senest den 24. juni via dit medlemslogin HER.
Inviterede gæster som ikke er medlemmer kan tilmelde sig til Katrine via mail: [email protected]

Tid og sted
: Den 25. juni 2020 kl. 16 – 17, Akademikerhuset, Kantinen, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg
Tilmeldingsfrist: 24. juni

Vi planlægger at live streame lanceringen via Danske Landskabsarkitekters Facebook – så kik forbi der hvis du ikke deltager i selve arrangementet. Alle er velkomne.

Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi består af:

  • Martin Hedevang Andersen, koordinator MDL, Out of Office Architecture, medlem af DLs bestyrelse
  • Jan Støvring, MDL, Københavns Universitet
  • Jakob Sandell Sørensen, MDL, Schønherr, medlem af DLs bestyrelse
  • Torben Møbjerg, MDL, GHB Landskabsarkitekter

Foto: Publikationen er i første omgang tænkt som et levende dokument, der kan tilgås via Danske Landskabsarkitekters hjemmeside. Mockup af rawpixel.com.

Foto: Martin Hedevang Andersen fortæller om arbejdet med Eksempelsamlingen ved Danske Landskabsarkitekters Høstdebat 2019. Fotograf: Nina Trock-Jansen.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >