LANDSKAB 2-2015 udkommer fredag d. 27. marts
AKTUELT / 19.03.15

Om massiv opgang og høje ambitioner i Oslo. Læs lederen her
Redaktionsudvalget var i september 2014 på studietur I Oslo.
Med en fælles skandinavisk indsats er det blevet til et udvidet nummer af LANDSKAB. I Oslo er der massiv opgang – ambitionerne er høje, og mange tegnestuer, norske som nordiske, er i gang med store projekter. Byggekranerne og Barcode-området med høje huse på række er noget helt andet end den vante tur op og ned ad Karl Johan.
Ola Bettum beskriver, hvordan man i Oslo, først med Akerselva nu med Alnaelva og Hovinbekken, har brugt vandløb som katalysator for forandring og byudvikling. Vandet er logikken i landskabet. Ola Bettum fremhæver ligeledes, hvordan parkpolitik er blevet et væsentligt instrument i arbejdet med kulturel mangfold. Bydelsparker som Grorudparken, Bjerkedalen, Verdensparken. Tiedemannsparken er en del af den blågrønne fornyelsesstrategi.
Til den stærke og grønne parkpolitiske præstation hører også Oslos satsning på parkgader og brede træplantede avenuer, f.eks. Carl Berners Plass, Kong Håkon 5.s gate, på Dronning Eufemias gate og Bogstadveien.
Læs lederen her:
DOWNLOAD: www_la215.pdf (246.78 Kb)
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere