Lokale mødesteder er vigtigere under corona-krisen

AKTUELT / 11.05.20

Foto: Dronning Louises bro, København under nedlukning 2020. Fotograf: GEHL.

GEHL har netop gennemført en undersøgelse af, hvordan corona-krisen og den aktuelle nedlukning af Danmark påvirker vores måde at bruge byen og dens rum på

Mange dele af samfundet har i den sidste godt halvanden måned være lukket ned for at begrænse spredningen af COVID-19, og de fleste opholder sig hjemme. Når vi endelig bevæger os ud, er det ofte kun for at klare dagligdagsindkøb eller gå en tur og motionere.

Når hverdagen for de fleste på den måde er forandret, påvirker det vores måde at bevæge og opholde os i byen. Men hvordan? Det har en gruppe af eksperter fra GEHL – med støtte fra Realdania og Københavns Kommune – undersøgt på baggrund af data fra København, Horsens, Helsingør og Svendborg.

Liselott Stenfeldt, director hos GEHL siger:

Målet er, at analysen bliver en slags ’baseline’, der kan hjælpe os til bedre at forstå nogle af de fundamentale elementer og principper for socialt samvær, og betydningen af dette i forhold til vores mentale og fysiske velvære – nu, hvor aktivitet i byen er skåret ned til et minimum.”

GEHL har sammenlignet data fra før og efter COVID-19-udbruddet. De forskellige historiske data-sæt er inden for de seneste 10 år blevet indsamlet ved brug af de samme metoder som i den aktuelle undersøgelse. Sammenligningen har givet et indblik i, hvordan bylivet har forandret sig under COVID-19 både i den enkelte by og på tværs af byerne for at identificere unikke og gennem-gående mønstre.

Konkret har eksperterne samlet data ved blandt andet at observere hvor, hvordan og hvem (afhængig af køn og alder), der har opholdt sig i forskellige byrum, og hvordan folk har brugt gaderne – på hverdage og i weekenden. GEHL har især kigget på, hvordan for eksempel gågaderne har skiftet karakter nu, hvor langt de fleste butikker er lukkede.

Læs mere hos Realdania.

Se undersøgelsen Public Space & Public Life during COVID-19.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >