Lysets Dag 2020

AKTUELT / 29.06.20

Foto: Kom med til Lysets Dag 2020

Lys – for mennesker! Kom med til Lysets Dag 2020, og uddelingen af Den Danske Lyspris, i BLOX til oktober

Der er mange agendaer i spil i dagens samfund. Indenfor byggeri taler vi om temaer som bæredygtighed, cirkulær økonomi, miljø- og sundhedspåvirkninger, energibesparelser og meget mere. Energirammer for byggerier er ofte hårdt ind over beslutningerne, men i sidste ende bygger vi til og for mennesker! Lysets Dag sætter i år fokus på denne tematik med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål.

Dansk Center for Lys har inviteret nogle af de førende arkitekter, der arbejder aktivt ud fra verdensmålene, og en række forskere fra aktuelle lysprojekter til at dele deres viden på Lysets Dag. Der rettes et særlig fokus mod det nye kontor, skoler og status for LED. Dagen slutter på festlig vis med uddeling af Den Danske Lyspris 2019.

Arrangementet afholdes i DAC-salen i BLOX, der huser et af Københavns nye og innovative kontorfællesskaber.

Læs mere i programmet.

Tid: 22. oktober 2020
Sted: BLOX, København
Pris: 2.200 kr. for medlemmer af DCL og 2.800 kr. for ikke-medlemmer (ekskl. moms).
Tilmelding: hos Dansk Center for Lys

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >