Ny undersøgelse: Bynaturen i Danmark er i fremgang

AKTUELT / 18.11.20

Screenshot fra filmen www. biodiversitet.nu/natur-over-tid. ©Projekt Biodiversitet Nu

Det går overraskende nok bedre for naturen i de danske byer viser et nyt borgerinddragelsesprojekt. Mere dystert ser det ud for naturen i og omkring landbruget

Siden 2015 har mere end 20.000 frivillige danskere indsendt over 500.000 observationer af 30 forskellige dyr, planter og svampe til citizen science projektet Biodiversitet Nu. Danske Landskabsarkitekter skrev om Det Store Naturtjek tilbage i 2015, da danmarks mest omfattende naturundersøgelse blev skudt i gang.

Observationerne er sidenhen behandlet af forskere fra Københavns Universitet (CMEC) og samlet i ‘Naturens udviklingsindeks’, der viser at Danmarks almindelige arter – hverdagsnaturen – er i fremgang på landsplan. Dog kan forskerne ikke spore fremgang for natur med høj naturværdi (Bioscore) eller ved kyster og søer. Heller ikke i landbruget er de almindelige arter i positiv udvikling.

Lige så glade vi er for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, lige så forfærdede er vi over, at naturen uden for byerne, hvor de sjældne og truede arter overvejende lever, ikke oplever fremgang. Det er dybt bekymrende” kommenterer præsident Maria Reumert Gjerding på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Projekt Biodiversitet Nu er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.

Du kan finde den interaktive graf ‘Naturens udviklingsindeks’, og resultater fra den storstilede undersøgelse på www.dn.dk 

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >