Nyt debatprogram løfter sløret for fremtidens smarte byudvikling

AKTUELT / 07.06.21

Verden over flytter flere og flere til byerne, og vi står midt i et historisk stort byggeboom. Det kalder på nytænkning, på smarte løsninger og på et stort opgør med ’plejer’. Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Terrorsikring af byrummet, som ikke bidrager til unødig frygt. En mekanisk kanariefugl, der pipper, når mængden af CO2 i rummet er for højt. Og data, der viser det store, uudnyttede potentiale, der ligger i åbne rum og pladser. I en ny film debatterer forskere og byggebranchen fremtidens smarte byudvikling

Efter tre års tæt samarbejde med danske virksomheder løfter 9 erhvervsforskere nu sløret for deres ideer til, hvordan vi bygger smarte bygninger og smarte byer.

Projekterne spænder vidt: En forsker fra Københavns Universitet – antropolog, ph.d. Stine Ilum – har sammen med tegnestuen SLA udviklet en ny praksis for rådgivning om smart terrorsikring, som ikke forringer byrummene og bidrager til unødig frygt. Mens andre projekter har haft fokus på, hvordan integrering af IT i vores bygninger og boliger kan gøre dem mere bæredygtig med lavere energiforbrug og forbedret indeklima. Det har blandt andet resulteret i udviklingen af en mekanisk kanariefugl, der pipper, når mængden af CO2 i rummet er for højt.

Alle 9 projekter er en del af Realdania og Innovationsfondens forskningsklynge ‘Smart City Research Network’, som blev etableret i 2017 i regi af BLOXHUB’s Science Forum. Her har en række erhvervsforskere sammen med danske virksomheder i byggebranchen brugt de seneste tre år på at udvikle ideer og nye produkter inden for såkaldte smart buildings og smart cities.

Mens de endelige resultater af de tre års erhvervsforskning publiceres senere på året, løfter forskerne i et nyt debatprogram sløret for flere af deres ideer og produkter og diskuterer dem med byggebranchen. Læs mere om debatprogrammet på Realdanias hjemmeside.

Se debatprogrammet med de 9 erhvervsforskere via dette link.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >