Offentliggørelse af ældre numre af tidsskriftet LANDSKAB

AKTUELT / 14.12.16

Fremover vil du frit kunne downloade en samlet årgang - fra 1920 til og med 2012 - via foreningens hjemmeside

“Offentliggørelse af ældre numre af tidsskriftet LANDSKAB” – bragt i LANDSKAB nr. 8/2016

Danske Landskabsarkitekter har fået scannet og digitaliseret tidsskriftet LANDSKAB, og står overfor at offentliggøre numre frem til og med 2012. Tidsskriftet hed oprindeligt HAVEKUNST, men ændrede på et tidspunkt navn til LANDSKAB. Offentliggørelsen betyder, at man fremover frit vil kunne downloade en samlet årgang – fra 1920 til og med 2012 via foreningens hjemmeside under fanebladet MAGASIN. Læs her hvordan du søger i filerne her.

DL har gjort sit bedste for at undersøge, om der i de offentliggjorte numre findes materiale så som fotos og andre illustrationer, som foreningen ikke har rettighederne over. Det er ikke sket. Skulle der mod forventning være medlemmer af DL, fotografer eller forfattere der mener, at DL dermed offentliggøre materiale som foreningen ikke har rettigheder over, bedes man rette henvendelse til foreningens sekretariat på [email protected].

Samlingen er en guldgrube af historisk viden, der hidtil kun har været tilgængelig via bibliotekssystemet

Ved at digitalisere samtlige årgange vil det blive muligt at søge specifikt på enkelte ord eller termer og således få adgang til historie, tanker, etableringsteknikker og argumenter, der ligger til grund for vores omgivelsers haver, parker og landskabelige anlæg.

Danske Landskabsarkitekter har allerede offentliggjort årgangene 1920 til 1961, og vil nu offentliggøre den næste del fra 1962 op til 2012. Det vil ske i løbet af januar 2017.

Vi retter en stor tak til de fonde, som gør dette arbejde muligt; Dreyers Fond, Boyes Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond samt Havekulturfonden.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >