Open Call: Chicago Architecture Biennale 2019

AKTUELT / 19.02.19

Foto: 'Horizontal City' i Chicago Cultural Centers Gar Hall ved Biennalen i 2017. Fotograf: Andrew Bruah.

Statens Kunstfond efterspørger det første officielle danske bidrag til Chicago Architecture Biennale 2019

Statens Kunstfond efterspørger en arkitekt, landskabsarkitekt eller en tværfaglig gruppe til at udføre det danske bidrag til Chicago Arkitektur Biennale der afholdes i september 2019.

Det danske bidrag til Chicago Biennalen 2019 er Danmarks første officielle deltagelse på biennalen. Bidraget skal udformes som en midlertidig og stedspecifik installation i Chicagos Garfield Park, der er udtænkt af den dansk-amerikanske landskabsarkitekt Jens Jensen. Bidraget skal forholde sig til Legat- og projektstøtteudvalget for Arkitekturs initiativ ’Fælledskaber’. Desuden skal bidraget forholde sig til parkens historie og landskabsarkitektur samt indgå i en produktiv og givende relation med parkens offentlighed. Der opfordres til, at ansøgere også indtænker arkitekturens og byplanlægningens aktuelle dagsordener såsom eksempelvis bæredygtighed og klimasikring.

”Arkitekturen handler om måden, vi bebor og forholder os til de omgivelser, vi lever i og med. Derfor må vi som arkitekter også forholde os til spørgsmålet om, hvordan vi kan bevare og udvikle vores fælles ressourcer for samtidens og fremtidens fællesskaber. Vi må spørge til, hvordan arkitekturen og fællesskaber understøtter hinanden og turde spørge, om arkitekturen kan levere nye svar. Det er netop de spørgsmål, vi ønsker at sætte til debat med det nye initiativ ’Fælledskaber’ – herhjemme såvel som internationalt,” lyder det fra formanden for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, landskabsarkitekt mdl Ellen Braae.

Udvalget vil prioritere overraskende og tankevækkende ansøgninger, der udviser mod til at udforske, udfordre og udvikle arkitekturfaget, og som grundlæggende forholder sig til arkitekturens rolle i verden.

Åbning af Biennale: 19. september 2019.

Frist for ansøgning: 6. marts 2019.

Budgetramme: 1 mio. kroner.

Se oplysningsmateriale om temaet ‘Fælledskaber’, installationsguidelines, Chicago Arkitektur Biennale, Garfield Park mv. i denne folder.

Læs mere om udformning af ansøgning, vurderingskriterier og indhold hos Statens Kunstfond, hvor du også finder ansøgningsskemaet.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >