Open Call - Film Mosaic 2024: Leave No One Behind
AKTUELT / 15.11.23
Foto: CAFx
Copenhagen Architecture Festival (CAFx) har i samarbejde med Tbilisi Architecture Biennale, Queer Art Fest Baku, og Pink Armenia organiseret film- og arkitekturprojektet, 'Film Mosaic x 2024: Leave No One Behind' der fokuserer på socio-økologiske og bio-inklusive designløsninger. Ansøg CAFx' fellowship program og få muligheden for at producere din egen film
På baggrund af de presserende udfordringer, der er synliggjort i 2030-dagsordenen og Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, har CAFx valgt at undersøge, hvilken rolle arkitektur og design kan spille i at reducere ulighed i alle dens former og opfylde FN’s forpligtelse til målet ‘Leave No One Behind‘.
Projektet skal bidrage til udveksling af viden gennem film. Ved at bygge bro mellem uddannelse, digitale medier, kreativt arbejde og ungdomskultur udforskes social og miljømæssig retfærdighed i hovedstæderne i Georgien, Danmark, Aserbajdsjan og Armenien.
Fem personer, der arbejder med film og rumlige emner, vil blive udvalgt i hvert land til at deltage i CAFx’ Fellowship-program, hvor man får både finansiering og vejledning til produktionen af en film, der reagerer på presserende spørgsmål i den pågældende by.
I København undersøger fellowship-programmet de urbane økosystemer, bæredygtige ressourcer og lighed på tværs af arter i det byggede, dyrkede og planlagte miljø. De udvalgte deltagere skal opsøge positive designløsninger inden for disse temaer og producere individuelle kortfilm, der syntetiserer resultaterne af deres forskning og kommunikerer det kunstnerisk og effektivt.
Hvem kan ansøge?
Enhver med passion for social og miljømæssig retfærdighed og erfaring inden for relevante områder såsom filmmageri, arkitektur og planlægning kan ansøge. Workshop-format henvender sig til unge, dedikerede kreative, der gerne vil udvide deres viden og praksis på tværs af discipliner og geografier.
Ansøgere forventes at have grundlæggende erfaring inden for film.
Hvad kan du forvente?
I løbet af syv uger i foråret vil der blive afholdt en række weekend-workshops og forelæsninger for at lære om det tematiske omfang, og hvordan man bruger filmmediet til at tackle det. Dette inkluderer tid til feedback på ideer og film under produktion. Mellem disse workshops forventes det, at du arbejder på din film og færdiggør dem inden begyndelsen af april 2024, inden de offentlige præmierer i Aserbajdsjan, Armenien, Georgien og København. Efter præmiererne vil filmene blive tilgængelige på CAFx’ online Film Mosaic-platform.
Hvordan ansøger jeg?
Send en motiveret ansøgning + en kort biografi af dig selv (max. 1 side) + CV el. kort portfolio, senest d. 11. december 2023 til [email protected]
Man vil blive udvalgt på baggrund af færdigheder, motivation og interesse for de behandlede emner.
Du kan læse mere om CAFx, samt fellowship programmet her
Ved spørgsmål bedes du henvende dig til [email protected]
Tid, sted og tilmelding
Deadline: 11. december 2023
Workshop: 1. februar 2024 – 24. marts 2024
Screeninger: 23. marts 2024 – 25. marts 2024
Sted: CAFx, Halmtorvet 27, 1700 Copenhagen V
Tilmelding: Ansøgninger sendes til [email protected]
CAFx
Copenhagen Architecture Festival, CAFx, er en non-profit organisation der dækker over en årlig arkitekturfestival, et event- og udstillingssted på Halmtorvet 27, en online Journal og digitalt arkiv samt en række tværfaglige projekter i samarbejde med nationale og internationale partnere.
Foto: CAFx
Nyheder
Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere