OPEN CALL: Tværfagligt arkitektur- og designprojekt til Chicago Architecture Biennial 2021

AKTUELT / 03.11.20

© Chicago Architecture Biennial

Kunsthåndværkere, designere, arkitekter og landskabsarkitekter inviteres til at byde ind med officielle danske bidrag til Chicago Architecture Biennale i september 2021

Har I idéen til at udvikle et nyt fælles byrum, der bygger på samskabelse med lokalsamfundet?

Med udgangspunkt i et nyt, banebrydende samarbejde med Chicago Architecture Biennial, efterspørger Kunstfonden de bedste kompetencer fra danske arkitekter – herunder landskabsarkitekter, kunsthåndværkere og designere til at byde ind med et tværfagligt biennalebidrag med fokus på samskabelse. Vinderprojektet skal repræsentere Danmark ved biennalen, som er den største arkitektur- og designbegivenhed i USA. Læs mere om samarbejdet med Chicago Biennalen.

The Available City

Temaet for 2021 udgaven af Chicago Architecture Biennial er ‘The Available City’, og har et særligt fokus på at identificere muligheder for at gentænke og genskabe vores byer gennem designinterventioner skabt i dialog med lokale borgerne.

Vinderne af open call skal arbejde tæt sammen Chicago Architecture Biennial og David Brown, biennalens nyudnævnte Artistic Director, om at realisere projektet i dialog med lokalmiljøet. Den vindende ide skal munde ud i et fysisk projekt på en byggetomt i bydelen North Lawndale, et af Chicagos mest underprioriterede områder. Her skal vinderprojektet demonstrere og skabe en konkret oplevelse af, hvordan veldesignede fælles rum kan bidrage til en øget oplevelse af værdi og livsudfoldelsesmuligheder for det lokalområde som projektet skal fungere i.

Ansøgningsfrist for open call er den 7. december 2020.

Læs mere om open call til Chicago Architecture Biennial og ansøg

Solrødgård Klima- og Miljøpark, Hillerød / GottliebPaludan Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >