Plan22+ afholder en række kickoff seminarer
AKTUELT / 06.09.22

Plan22+ inviterer kommunernes plan- og klimamedarbejdere til Kickoff seminar i september. I oktober holder Plan22+ kickoff seminar for rådgivere og private aktører
Den fysiske planlægning er et vigtigt redskab til at indfri de nationale klimamål og implementere kommunernes klimahandleplaner, men vi har brug mere viden om de gode løsninger og metoder til at styrke den fysiske planlægning som et aktivt virkemiddel i klimaarbejdet.
Derfor har Bolig- og Planstyrelsen og Realdania søsat indsatsen, Plan22+, som i samarbejde med kommunerne skal skabe ny viden, metoder og eksempler på, hvordan man kan indarbejde klimahensyn i en helhedsorienteret planlægning for velfungerende byer og landområder med høj livskvalitet. Et vigtigt element i indsatsen bliver at skabe ny viden gennem innovative pilotprojekter i kommunerne.
Vi kender langt fra alle de gode løsninger endnu, og vi kender heller ikke alle de spørgsmål, som vi skal stille. Derfor inviterer Plan22+ som led i opstart af indsatsen til tre seminarer i henholdsvis Aalborg, Kolding og København, hvor vi sammen skal blive klogere på, hvor vi skal sætte ind.
På seminarerne vil vi fortælle om Plan22+, og vi vil inspirere til en snak om, hvordan vi kan styrke den fysiske planlægnings rolle og betydning i forhold til at opnå klimamålsætningerne. Det gør vi ved at præsentere udvalgte kommunale planer og lade udvalgte eksperter kommentere på planerne for at give indblik i, hvordan man ud fra hver deres vinkel kan arbejde med at styrke klimahensyn i plangrundlaget. Der vil derudover være god tid til, at deltagerne kan byde ind med, hvilke udfordringer der fylder i kommunerne, og hvad vi bør prioritere i Plan22+ fremadrettet.
På seminarerne kan du
- Blive klogere på Plan22+ og pilotprojekterne
- Blive inspireret til arbejde med klimahensyn i kommune- og lokalplaner
- Være med til at tegne indsatsen i Plan22+
Målgrupper
- Kommunernes plan- og klimamedarbejdere til kickoff-seminar i september
- Rådgivere og andre private aktører til kickoff-seminar i oktober
Alle seminarerne er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere herunder:
5. september 2022 / Aalborg Kongres & Kultur Center
12. september 2022 / Pakhuset i Kolding
19. september 2022 / Bolig- og Planstyrelsen i København
25. oktober 2022 / København (for private)
Nyheder

Plads til poesi - Hvidovre Strandpark, Hvidovre / Vega Landskab
Læs mere