PRAKSIS vinder Artcenter Spritten

AKTUELT / 04.12.19

Foto: Udstillingsrum med fokus på den industrielle arkitektur. ©R PRAKSIS ARKITEKTER

I samarbejde med Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue vinder PRAKSIS konkurrencen om Aalborgs nye kunstcenter

PRAKSIS ARKITEKTER har sammen med Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører udformet et Artcenter og en plan for byrummet omkring den fredede industriarkitektur i Aalborg.

”En enig dommerkomité har valgt team PRAKSIS som vindere af konkurrencen. De har skabt en arkitektonisk løsning, der ikke er set før i forbindelse med fredede bygninger i Danmark. Mødet mellem terræn, industrikultur og Thomas Saracenos værk Cloud City er virkelig gennemtænkt,” siger Peter Spøer, bestyrelsesformand for Ejendomsfonden Artcenter Spritten og formand for dommerkomitéen til Realdania.

Fem teams blev i januar 2018 udvalgt til at deltage i en arkitektkonkurrence. I maj 2019 gik de to teams PRAKSIS ARKITEKTER og Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS videre i konkurrencen, som nu har fundet sin afgørelse.

Foreningen Realdania og Aalborg kommune giver henholdsvis 80 millioner kroner og 25 millioner kroner til renoveringsprojektet og nybyggeriet. Det vil koste cirka 95 millioner kroner at realisere Saracenos Cloud City. Værket bliver finansieret af Det Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Spar Nord Fonden, Entreprenør A. Enggaard, Augustinus Fonden, Salling Fondene og Wagner Ejendom.

Se vinderprojektet her.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >