Sådan kan arkitektur være med til at nå FN’s Verdensmål

AKTUELT / 05.11.20

Foto: Empower Shack Housing Project by Think Tank i Cape Town, Sydafrika. Det ambitiøse partnerskabsprojekt er en prototype på, hvordan man kan opgradere usikre og usunde uformelle bosættelser på en bæredygtig måde og samtidig inddrage beboerne. Projektet er præsenteret som et eksempel på SDG #1 Afskaf fattigdom. Foto venligst udlånt af Urban Think Tank LLC

Ny bogudgivelse indeholder 80 projekter i alle skalaer og fra hele verden, der kan tjene som inspiration til alle, der arbejder indenfor det byggede miljø

Bogen ‘An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals Volume 2’ illustrerer, at arkitektur kan yde betydelige bidrag uanset budget, ressourcer og geografi.

Vores bog viser, at det byggede miljø, planlægning, arkitektur, landskabsarkitektur og design interagerer med hvert af de 17 mål for bæredygtig udvikling. Og mest afgørende: Vi viser, at det ikke kun er en ambition eller et fremtidigt potentiale men derimod realiserede bygninger, bosættelser og byer over hele verden. Det viser, at alle vi, der arbejder med det byggede miljø, kan bidrage til virkeliggørelsen af ​​målene”, siger Natalie Mossin, chefredaktør for bogen og leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi.

Redaktørerne håber, at guiden vil inspirere studerende, arkitekter, beslutningstagere og andre interessenter til at diskutere, hvordan arkitektur kan bidrage til bæredygtig udvikling ved at vise dem byggede eksempler fra hele verden – heriblandt flere danske projekter.

‘An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals Volume 2’ udgives af Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering i partnerskab med UIAs kommission for bæredygtig udvikling og UIA World Congress of Architects 2023.

Bogen er skrevet og redigeret af Natalie Mossin, Sofie Stilling, Thomas Chevalier Bøjstrup, Ingeborg Christiane Hau, Christoffer Steensen Møller og Annette Blegvad. Grafisk design: Lene Sørensen Rose

Bogen er gratis og kan hentes via Det Kongelige Akademis hjemmeside

Pssst!  Husk at melde dig til DL’s årlige Høstdebat den 24. november 2020, hvor vi sætter spotlys på ‘Landskabsarkitekturens bidrag i Verdensmålene’.

Solrødgård Klima- og Miljøpark, Hillerød / GottliebPaludan Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >