Sådan sikrer vi det bedste landmålergrundlag

Et landmålergrundlag er et helt nødvendigt element i fysiske planlægningsprocesser. Når vi fastlægger jordoverfladens tredimensionelle rumlige udstrækning, grænser og ejerforhold, så handler det samtidig om helt basale rettigheder – om nøjagtighed og utvetydighed. Landmåling er derfor en helt fundamental forudsætning for enhver opstart på bydannelser, byggeri, landskabsbearbejdning, anlæg af veje samt tekniske konstruktioner som broer og øvrige anlæg i landskabet. Derfor er det afgørende, at alle parter i bygge- og anlægssektoren har en fælles forståelse for, hvad ‘et godt og dækkende landmålergrundlag’ er.

Men det er ikke sådan bare lige. Selv små unøjagtigheder eller misforståelser har gennem tiden medført store konsekvenser. Når landmålere skal sendes ud i supplerende opmålinger eller når misforståelser medfører fejl i løsninger, så skaber det forsinkelser i bygge- og anlægsprojekter og ekstraregninger kan koste dyrt for bygherre.

Best Practicelisten – en standardiseret bestillingsseddel

For at gøre kommunikationen mellem arkitekter, landskabsarkitekter og landmålere lettere og for at sikre, at vi reelt får det vi efterspørger – og ikke det vi troede vi efterspurgte – så er foreningerne Danske Landskabsarkitekter, Praktiserende Landinspektørers Forening, Arkitektforeningen og Byggesocietet gået sammen i et partnerskab for at udarbejde ‘Best Practicelisten med fælleskrav til landmålergrundlag’.

Reelt kommer listen til at kunne fungere som en slags standardiseret bestillingsseddel og det er en oversigt over, hvordan man skaber det bedste landmålergrundlag for et fremtidigt bygge- eller anlægsprojekt.

Det er de fire foreningers håb, at dokumentet skaber en fælles forståelse for, hvad der er behov for, så rådgivere og landinspektører slipper for at opfinde den dybe tallerken, hver gang der igangsættes et nyt projekt. Listen er også til gavn for nye tegnestuer, der står overfor at skulle etablere rutiner for samarbejdet med andre aktører i byggeriets værdikæde.

Best practicelisten tager udgangspunkt i: 1) Projekteringsgrundlag, 2) Servitut- og ledningsundersøgelse, 3) Krav til nøjagtigheder og 4) Muligheder for at anvende laserscannere, droner og andre former for teknologi.

Læs artiklen hos Dagens Byggeri og download dokumentet gratis her.

Dokumentet er udarbejdet i et partnerskab mellem Danske Landskabsarkitekter, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), Akademisk Arkitektforening og Byggesocietetet.

Med i udvalget, der har udarbejdet best practice-listen er: landskabsarkitekterne Susanne Grunkin / Arkitema (initiativtager, DL), Chanette Ingemann Nielsen / Tegnestuen Vandkunsten (DL), Trine Lybech Madsen / Arkitema (Arkitektforeningen) og landinspektør Torben Thisted Jacobsen / LE34.