Se debatten om hovedstadens udvikling

AKTUELT / 13.10.21

Foto: Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek. Stilbillede fra debatvideoen.

Kan vi skabe fremtidens bæredygtige og inkluderende by indenfor rammerne af Fingerplanen?

Se eller gense debatten om hovedstadens udvikling som løb af stablen i sidste måned. Her fik bl.a. Danske Landskabsarkitekters formand Martin Hedevang lejlighed til at stille Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek spørgsmål om Fingerplanen. Martin udtaler:

” Til konferencen “Hvad vil vi med Hovedstaden?” berettede Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek om hvordan Fingerplanen har skabt en segregeret og opdelt hovedstad. Vi, tilhørende, forstod med tydelighed at ministeren ikke var begejstret for netop denne plan. På mit spørgsmål, hvorvidt at vi kan skabe en social sammenhængende bystruktur indenfor de oprindelige rammerne, var svaret heldigvis ikke ubetinget nej.

Fra mit perspektiv er Fingerplanen er nok af ældre dato, men den rummer nogle til stadighed vigtige elementer, som fx grønne kiler og stationsnærhedsprincip. Elementer, som netop er vigtige at værne om i en tid med klima- og biodiversitetskrisen.

Fingerplanen i sin nuværende form giver mulighed for udbygninger i over 60 år frem, hvorfor vi har rigelige områder udenfor de grønne kiler til at skabe gode, inkluderende byer. Det bør derfor i højere grad handle om hvordan vi bygger by og ikke hvor.”

Se eller gense debatten her.

Debatten er arrangeret af Arkitektforeningen i samarbejde med Foreningen af Byplanlæggere, Danske Landskabsarkitekter og IDA Byg.

Plads til naturen – Naturkraft, Ringkøbing / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >