Se tre nye udstillinger på DAC til medlemspris
AKTUELT / 03.05.21

Udstillingen 'Bag Facaden'. Collage: Dansk Arkitektur Center
Kom med når Dansk Arkitektur Center slår dørene op til tre nye udstillinger. Som medlem af DL kan du opleve udstillinger, shoppe designprodukter og købe klubkort til særpris
DAC er genåbnet og byder velkommen tilbage med tre spændende udstillinger som du kan læse mere om nedenfor. Husk at du som medlem af Danske Landskabsarkitekter får 10% rabat på entre samt 20% rabat ved køb af Klubkort. Derudover tilbydes medlemmer 10% rabat i DAC’s Design Shop. Rabatten opnåes ved fremvisning af gyldig legitimation.
Bag facaden
Udstillingen går helt tæt på nogle af dansk arkitekturs aktuelle dagsordner. Der er masser på spil. For har vi (fortsat) råd til at bo i byen? Er der plads til piger i vores byrum? Hvordan sikrer vi biodiversitet ikke forsvinder helt? Er der plads til udsatte hjemløse? Er byerne rustet til at håndtere klimaforandringer?
Udstillingen giver besøgende et unikt indblik i, hvad der foregår bag kulisserne, når arkitekter og byplanlæggere skaber de byrum og bygninger, der danner rammene for vores liv. Der er fokus på de kræfter, der driver udviklingen frem, på de fejl arkitekter uundgåeligt begår undervejs og på, hvordan vi retter op på dem igen.
Bag Facaden inviterer gæsterne til at stoppe op, reflektere og diskutere nogle af de komplekse spørgsmål for bedre at forstå, hvad der egentlig er på spil bag facaden. Og så går den helt tæt på den enkelte, for hvad kan vi selv gøre for at påvirke vores fælles fremtid?
Se mere om udstillingen på www.dac.dk/udstillinger/bag-facaden/

Foto: Paul Warchol
SAS Royal Hotel – en kærlighedshistorie
En miniudstilling i vores DAC Passage ( gratis område), som viser mesteren over dem alle til design i alle skalaer: Arne Jacobsen. Verdens første designhotel kunne fejre sit 60-års jubilæum i 2020. SAS Royal Hotellet – nu Radisson Collection Royal Hotel – er en af Arne Jacobsens mest ikoniske bygninger. Udstillingen kigger også nærmere på hans designs som stort set alle sammen er blevet til design ikoner. Og så kan man komme med på en guidet tur over til hotellet og se det berømte værelse 606, der stadig står med original interiør.
Se mere om udstillingen på www.dac.dk/udstillinger/sas-royal-hotel/

Værker: John Kørner. Fotos af værkerne: Anders Sune Berg
Understanding the Impact of Architecture
Som et ekstra perspektiv på Dansk Arkitektur Centers hovedudstilling Bag facaden og dens overordnede tematik er den internationalt anerkendte billedkunstner John Kørner inviteret til at komme med sit bud på, hvordan arkitekturen påvirker os. I litografiserien ‘Understanding the Impact of Architecture’ zoomer kunstneren John Kørner ind på arkitekturen og dens indflydelse og påvirkning gennem 12 værker. Serien er skabt gennem en årrække, og det er første gang at værkerne udstilles samlet.
Se mere om udstillingen på www.dac.dk/udstillinger/johnkorner/
Læs om dine øvrige medlemsfordele her.
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere