Skovrejsning gennem partnerskaber
AKTUELT / 06.04.20

Foto: Skovrejsning gennem partnerskaber. Fotograf: Jørgen Primdahl.
Ny rapport belyser processen bag skovrejsningsprojektet Elmelund ved Odense. Forfatterne håber at den kan give indsigt og inspiration
I den vestlige ende af Odense ligger Elmelund Skov, der er rejst i samarbejde mellem Naturstyrelsen Fyn, VandCenter Syd og Odense Kommune
Elmelund Skov åbnede op for besøgende i foråret 2014, og er et af de største danske skovrejsningsprojekter i nyere tid. En ny rapport fra IGN, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, giver et indblik i Elmelund Skovens tilblivelse.
Sandra Gentin, Lone S. Kristensen, Esben Munk Sørensen & landskabsarkitekt mdl Anders Busse Nielsen er forfatterne bag, de håber at den nye rapport kan give både indblik og inspiration.
“Etablering af Elmelund skov er historien om en ny måde at rejse skov på, hvor skovens anlæggelse, design, etablering faciliteter og ikke mindst finansiering er sket med udgangspunkt i forskellige former for fællesskaber. Målet med skoven har været dobbelt, dels at sikre vigtige grundvandsressourcer men også at skabe nye rekreative muligheder for Odense kommunes borgere.
Denne rapport beskriver denne nye måde at rejse skov på – fra partnerskabet bag skovrejsningen, finansieringen af skovrejsningen, jordfordelingen, designprocessen af skoven til borgerinddragelse og partnerskaberne om friluftsfaciliteterne”, skriver de fire forfattere.
Tilgå hele rapporten Elmelund Skov – Skovrejsning gennem partnerskaber her.
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere