Søg stipendium til projekt ved Fondazione Benetton Studi Ricerche

AKTUELT / 14.06.22

Foto: Akvarel af C. Th. Sørensens Geometriske Haver. © Fondazione Benetton Studi Ricerche.

Nu er der åbent for ansøgninger til to stipendier fra Fondazione Benetton Studi Ricerche til en værdi af €10,000. Deadline den 31. august 2022

Fondazione Benetton Studi Ricerche inviterer for ottende gang studerende i feltet landskabsarkitektur til at søge deres studiestipendium.

Med stipendierne ønsker Fondazione Benetton Studi Ricerche at støtte unge kandidater, der ønsker at forske i landskab, haver og pleje af steder.

I år tildeles stipendierne projekter, der er relateret til de tematiske områder Landscape project, Theories and policies for landscape eller Nature and gardens. Kandidater opfordres til at indsende bidrag med originalt og innovativt indhold, som afspejler fondens videnskabelige arbejde.

Varigheden af ​​stipendierne er seks måneder, og de vil finde sted fra 15. januar 2023 til 15. juli 2023. Værdien af ​​hvert stipendium er Euro 10.000,00 (brutto).

Stipendiet er åbent for både italienske og udenlandske kandidater (mastergrad/laurea magistrale) og postgraduates, under 40 år. Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 31. august 2022.

Læs mere om stipendierne her og find ansøgningsformularen her.

Bonusinfo om akvarellen derer brugt som illustration til nyheden:

Akvarellen er angiveligt fra 1954 og måske et forstudie. På akvarellen er der to cirkler. Idéen blev dog tidligt ændret, så den store cirkel blev erstattet med en ellipse, og haverne i Herning er plantet med en ellipse. Omkring 1980 blev det besluttet at skabe de nuværende haver i Birk. I begyndelsen af 1960´erne blev der etableret en mindre udgave i Herning By ved ”Den sorte fabrik” også med en ellipse. Tak til MDL Henning Looft for at bidrage med historisk fakta.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >