Hovedparten af H.C. Andersens museumshave er åbnet
AKTUELT / 11.11.21

Foto: Landskabsarkitekt Margrethe Holmberg fra MASU Planning i de nye, poetiske museumslandskaber. Fotograf: Malin Blomqvist, MASU Planning
Nu kan du besøge H.C. Andersens museumshave, der er tegnet af MASU Planning. Haven, museet og udstillingen er flettet tæt sammen, og lader den besøgende træde ind og ud af virkeligheden og fantasien, som vi oplever det i H.C. Andersens eventyr
I juni 2021 kunne H.M. Dronningen indvie det nye H.C. Andersens Hus i Odense, der byder på kunstneriske og spektakulære oplevelser gennem landskab, arkitektur og moderne udstillingsdesign.
Efter mange måneders hårdt arbejde på færdiggørelse af udendørsarealerne, kunne store dele af museumshaverne åbne for besøgende den 18. oktober. Haven er tegnet af MASU Planning med den Japanske tegnestue Kengo Kuma & Associates som totalrådgiver og Jesper Kongshaug som belysningsdesigner.
En underspillet fortælling om H.C. Andersens natursyn
At vandre, opleve og sanse er essentielle temaer i H.C. Andersens eventyr og grundlaget for havens udformning. Haven og museet er flettet tæt sammen, og lader den besøgende træde ind og ud af virkeligheden og fantasien, som vi oplever det i H.C. Andersens eventyr. Haven er komponeret som en vandring gennem stemninger og atmosfære, hvor høje hække leder ad bugtende stier gennem en række scenografiske haverum. I stedet for at genfortælle de velkendte eventyr én-til-én, lader haven den besøgende indtage hovedrollen, og herfra udforske haven og H.C. Andersens eventyrs univers.
Haven er komponeret som en vandring gennem stemninger og atmosfære, hvor høje hække leder ad bugtende stier gennem en række scenografiske haverum. Gennem den tætte dunkle have med dens krogede fyrretræer og videre ud i den lyse have hvis lette lysende blomsterflor maner mørket væk. Hækkene danner væggene omkring skiftende stemninger fremkaldt af planternes dufte, farvespil, teksturer og skift i skalaer, der sammen pirrer nysgerrigheden og sætter fantasien i spil.
Museet ligger i forlængelse af H.C. Andersens fødehjem i hjertet af Odense. Et komplekst område der er i rivende udvikling, bl.a. med den omfattende omdannelse af Thomas B. Thriges gade til letbane. Museet og haven er flettet tæt sammen. To-tredjedele af museet er under jorden, og haven anlægges på dæk ovenpå i gadeplan. Den sidste tredjedel af museet er udformet som pavilloner i haven, som bindeled mellem ude og inde, mellem byen og museet under jorden. For at skabe sammenhæng med det historiske Odense, hvor H.C. Andersen er vokset op, anlægges haven med traditionelle materialer som granit, grus og klippede hække. Haven er et stort offentligt haverum, der vokser ud af byens strukturer som en eventyrlig tilføjelse til Odenses rige bymiljø.
Du kan læse mere om H.C. Andersens Museumshaver i projektbeskrivelsen på MASU plannings hjemmeside.

Foto: Haven er komponeret som en vandring gennem stemninger og atmosfærer, hvor høje hække leder ad bugtende stier gennem en række scenografiske haverum. Fotograf: Malin Blomqvist, MASU Planning

Foto: Landskabsarkitekt Margrethe Holmberg fra MASU Planning i de nye, poetiske museumslandskaber. Fotograf: Malin Blomqvist, MASU Planning
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere