Oplevelsesrig temadag om bynær skovrejsning i København og Alnarp
AKTUELT / 19.11.24
Rundvisning i det smukke efterårsvejr gennem Alnarp Landskabslaboratorium. @ Maria Henriette Sørensen
For en måneds tid siden afholdt Danske Landskabsarkitekter den anden temadag om bynær skovrejsning i samarbejde med Københavns Universitet og Alnarp Landbrugslaboratorium. Læs om temadagen her og se stemningsbilleder derfra
Af Maria Henriette Sørensen, DL studentermedhjælp, stud.hort.arch.MDL
For en måneds tid siden afholdt Danske Landskabsarkitekter den anden temadag om bynær skovrejsning i samarbejde med Københavns Universitet og Alnarp Landbrugslaboratorium.
Professor, Ph.d. Ellen Braae fra Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem Catrine Hancke fra Danske Landskabsarkitekter bød velkommen til de omkring 60 deltagere.
Under formiddagens seminar tog Anders Busse Nielsen, landskabsarkitekt MDL og projektleder for skovrejsning i Naturstyrelsen, os gennem konkrete eksempler på skovrejsning som en integreret del af byudvikling. Der blev yderligere delt praktiske erfaringer fra de seneste 40 års 1:1 eksperimenter fra skovrejsningerne i Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp samt de to mindre kendte, men mindst lige så inspirerende søskende-laboratorier i Snogeholm ved Ystad og Sletten i Holstebro.
Nané Køllgaard Pedersen, landskabsarkitekt MDL og ph.d. i skov og landskabsøkologi, kom med konkrete tiltag til, hvordan vi kan integrere naturlig tilgroning i bynære skovrejsninger samt hvilke betydninger naturlige processer har for både naturoplevelsen og biodiversiteten.
Teksten fortsætter nedenfor
Formiddagens seminar blev afholdt i det smukke festlokale på Københavns Universitet. Mellem de spændende oplæg af Anders Busse Nielsen og Nané Køllgaard Pedersen var der en kort pause med forfriskninger. @ Maria Henriette Sørensen
I Alnarp Västerskog tog Björn Wiström imod os og gav en grundig rundvisning gennem landskabslaboratoriet. @ Maria Henriette Sørensen
Efter en formiddag med faglige oplæg hoppede en stor del af deltagerne på bussen til Alnarp hvor teori, forskning og praksis gik op i en højere enhed.
Velankommet til Alnarp Västerskog tog senior lektor Björn Wiström fra Sveriges Lantbruksuniversitet imod os og gav en grundig rundvisning gennem de spændende elementer i de forskellige dele af landskabslaboratoriet. Der blev bl.a. snakket skovbryn, over- og underskov, samt at vi skal gentænke driften fra noget, der er fokuseret på flader til at være orienteret mod strøg og punkter. Det er netop selve driften og ikke designfasen, der adskiller Alnarp Västerskog fra almindelige skove, hvilket ses på billederne nedenfor.
Danske Landskabsarkitekter siger tak for en inspirerende og lærerig dag til oplægsholdere og for alle de gode spørgsmål fra nysgerrige deltagere.
Læs mere om Alnarp Västerskog her
Læs om Danske Landskabsarkitekters første temadag om bynær skovrejsning her
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
@ Maria Henriette Sørensen
Nyheder
Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere