Ta' med Klimaspring til Middelfart

AKTUELT / 24.11.16

Klimaspring inviterer på en guidet tur i Danmarks Smukkeste Klimatilpasning i Klimabyen i Middelfart

Søndergade i Middelfart er blevet klimasikret. Det er sket med et nyudviklet vejsystem, der leder regnvand fra veje, fortove og hustage til vandkanaler langs vejkanten i stedet for i kloakken. Det nye vejsystem, VANDVEJEN, er udviklet i et samarbejde mellem virksomheder fra vej-, vand- og arkitektbranchen med det formål at løse flere udfordringer i ét design.

Klimaspring  inviterer på en guidet tur i Danmarks Smukkeste Klimatilpasning i Klimabyen i Middelfart. Anledningen er at mange af Klimasprings produkter er gået fra ide til virkelighed. Og flere af dem er at finde i Middelfart.

Program

  • Velkomst v. Middelfart kommune.
  • Guidet tur i Klimabyen – Danmarks største demonstrationsprojekt for byudvikling gennem klimatilpasning v. Helle Baker Norden, projektleder for Klimabyen.
  • På Vandvejen fra Byskellet i Låsby til Søndergade i Middelfart – hvad har vi gjort og hvad har vi lært? v. Simon Toft Ingvertsen, Envidan.
  • Nu skal københavnerne lære at gå på vandet – Klimaflisens nye teststræk v. Jeppe Ecklon, TREDJE NATUR.
  • I løvens hule – rådgivere og kommuner anmelder det Dynamiske oversvømmelseskort v. Morten Revsbæk, SCALGO.

Tid: mandag d. 5. december kl. 14.00-17.00
Sted: Middelfart, mødested ikke fastlagt endnu.

Tilmelding: via mail til [email protected] 
Tilmeldingsfrist: mandag d. 28. november.

Bag projektet:
VANDVEJEN er en Realdania-kampagne udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem rådgivende ingeniør- og miljøvirksomhed EnviDan A/S, vejbygningsentreprenøren Colas Danmark A/S og arkitekt og landskabsarkitekter Schulze+Grassov ApS. Derudover deltager Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand A/S, Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Foto: Vandvejen, Søndergade i Middelfart. Regnvandet ledes til vandkanaler i stedet for i kloakken. Projektet viser vejen for nye måder at anvende veje i klimatilpasningen, der samtidig skaber levende og bæredygtige gaderum. Fotograf: Brian Jensen

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >