Tredje Natur vinder Danish Design Award

AKTUELT / 30.11.21

Foto: Enghaveparken. Fotograf: Astrid Maria Busse Rasmussen

Tredje Natur har transformeret Enghaveparken fra 1928 til en klimatilpasset og rekreativ park og er netop kåret som vinder af Danish Design Award i kategorien Liveable Cities

Danish Design Award er årets store danske designbegivenhed, som hylder de bedste designløsninger og viser de mange måder, hvorpå design kan gøre en forskel for vores samfund.

I kategorien Liveable Cities indstilles designdrevne løsninger, der menneskeliggør og forenkler livet i byer. Vinderen af denne pris har med en løsning demonstreret et signifikant bidrag til forbedret velfærd, velvære eller muligheder for byboere, som samtidig har en positiv effekt på byens miljø og økologi.

Stort tillykke til Tredje Natur, Københavns Kommune, HOFOR & Områdefornyelsen der i år vinder netop denne pris i Danish Design Awards med designløsningen Enghaveparken – Klimapark.

Enghaveparken fra 1928 er blevet transformeret til en klimatilpasset og rekreativ park med en regnvandskapacitet på 22,600 m3. Dermed imødekommer parken et behov for at håndtere Københavns nuværende og fremtidige udfordringer med regnvand.

Juryen bemærker om projektet: “Genskabelsen af dette komplekse park-område er utroligt. Det er en meget teknisk løsning integreret i en smuk park. Det virker så simpelt, men er alligevel et utroligt dynamisk og menneskeligt sted. Dette burde være en inspiration for mange andre projekter”.

Bag Danish Design Award står Dansk Design Center og Design denmark, som har indgået et samarbejde med henblik på at skabe en markant, national designbegivenhed i international klasse.

Læs mere om Enghaveparken – Klimapark på Tredje Naturs hjemmeside her og læs mere om Danish Design Award her.

Enghaveparken – klimapark

Virksomhed: Københavns Kommune, Hofor & Områdefornyelsen
Designvirksomhed: Tredje Natur
Designere: Flemming Rafn, Anders Juul Jensen, Kirstine Lorentsen, Christian Kuczynski, Anna Sissela Michalsdotter, Sofie Mandrup Andreassen, Jeppe Ecklon, Max Moriyama, Manabu Yamaya og Liane Filtenborg Laustsen

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >