Ugens sponsortip fra MøllerLøkkegaard

AKTUELT / 10.09.19

Bøgerne Ny Agenda 1 & 2 af landskabsarkitekt mdl Annemarie Lund

Få mulighed for at vinde Ny Agenda 1 + 2 og finde inspiration i nogle af de flotteste byrum, der er anlagt i Danmark i de sidste årtier

Hos MøllerLøkkegaard A/S udgiver vi ca. 4 gange om året et nyhedsbrev, der fortæller om alle de spændende projekter, vi er i gang med. Vi vil så gerne have flere læsere, så vi har stillet et par bøger på højkant og trækker lod blandt alle, der er tilmeldt vores nyhedsbrev inden næste udsendelse ultimo september. Du tilmelder dig let her.

Vinderen af det samlede værk får direkte besked og offentliggøres på vores LinkedIn, så husk at følge os.

Ny Agenda 1 + 2 er udgivet af Forlaget Bogværket i samarbejde med bl.a. Danske Landskabsarkitekter. Forfatter er tidligere redaktør på tidsskriftet LANDSKAB – Annemarie Lund. Bøgerne gør status over de bedste danske landskabsprojekter siden 2003. Den nye agenda er bl.a. monsterregn og en tiltagende fedmeepidemi. Derfor har klimatilpasning en høj prioritering på landskabsarkitekternes dagsorden, og derfor bliver mange by- og landskabsrum indrettet, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion. Desuden udvikles temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter. Læs om dette og meget mere i de rigt illustrerede bøger.

 

Sansehave ved Magneten, Frederiksberg / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >