Vær med til at udvikle Byen til Vandet i Randers

AKTUELT / 05.02.19

Foto: Byen til Vandet i Randers © Realdania

Randers Kommune og Realdania indbyder tværfaglige teams til at udvikle fremtidens Byen til Vandet i Randers

”I løbet af det næste år skal vi i Randers skabe en ambitiøs, gennemarbejdet og realiserbar udviklingsplan for Byen til Vandet. Udviklingsplanen får stor betydning for byen i de kommende mange år, og derfor har jeg også enormt høje forventninger til den. For mig er det afgørende, at udviklingsplanen formår at bringe alle fagligheder i spil. Den skal forene byudvikling, klimatilpasning, infrastruktur og adgang til naturen i en samlet løsning,” siger Torben Hansen, der er borgmester i Randers Kommune og formand for dommerkomitéen. I alt vil tre tværfaglige teams blive valgt til at udarbejde hver deres bud på en realiserbar udviklingsplan for Byen til Vandet.

Byen til Vandet er Randers byråds ambitiøse vision om byudvikling, der skal udvikle en ny bydel på de nuværende havnearealer mellem midtbyen, Gudenåen og Randers Fjord – til gavn for både bosætning, erhverv og turisme. Samtidig skal projektet beskytte Randers mod stormfloder og stigende havvand.

Byen til Vandet kan realiseres, fordi Randers Havn flytter ud på nye, bedre arealer sydøst for den nuværende havn. Når det sker, vil havnen etapevis efterlade store arealer, der sammen med andre ubebyggede arealer på i alt ca. 58 ha kan anvendes til attraktiv byudvikling i den unikke flodnatur.

Frist for ansøgning: 5. marts 2019.

Planen godkendes: januar 2020.

Læs mere parallelkonkurrencen og tilmeld dig her.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >