Vellykket webinar med Gehl Architects og Out-sider

AKTUELT / 03.05.21

Screenshots fra videooptagelse af webinaret

Hvordan kan byrummets udformning tilskynde til sunde og bæredygtige madvaner? Sådan lød oplægget, da Gehl Architects, out-sider a/s og Danske Landskabsarkitekter inviteret til webinar i forrige uge

Gehl Architects arbejder på at designe en fremtid, hvor folks daglige adfærd bidrager positivt til klimaudfordringerne. Fødevareproduktion udgør selv 1/3 af den globale CO2 udledning. For at gøre det sunde og bæredygtige valg til det nemme valg, involverede projektet ‘Shifting Urban Diets’ unge, supermarkeder og lokale fødevarevirksomheder for at designe områder, der tilskynder til sunde og bæredygtige fødevarevalg.

Landskabsarkitekt MDL Kym Lansell fortalte om resultaterne, hvor Gehl Architects i samarbejde med out-sider a/s i sommeren 2020 havde skabt midlertidige områder på to lokationer i København, hvor unge kunne mødes, socialisere, lære om plantebaserede fødevarer samt købe og udforske sundere madmuligheder. Out-sider havde stillet byrumsmøbler til rådighed på de to lokationer, og CEO Ib Mogensen fortalte om deres læring i projektet.

Selvom forskningsprojektet blev udfordret af omstændighederne ved Corona pandemien, lykkedes det delvist at besvare de tre hovedspørgsmål:

1. Can we create an environment that invites young people to spend time, and where healthier food is available to them?

2. Will young people eat a planetary diet if it is accessible, both due to price and location?

3. By creating an environment using young people´s design aesthetic, do they feel a stronger sense of belonging than other places in the public realm?

Kym kunne nemlig sætte et positivt tjek ved spørgsmål 1 og 3, dog var det ikke muligt entydigt at konkludere på spørgsmål 2.

Havde du ikke mulighed for at deltage, så se videoen her og bliv klogere på alle delresultaterne i det usædvanlige projekt: https://tinyurl.com/jy5zdteh

Kym Lansell og Ib Mogensen fra out-sider udtalte efter webinaret: ”Vi er glade for den overvældende tilmelding til vores arrangement, og vi var glade for muligheden for at dele vores erfaringer fra projektet Shifting Urban Diets med DL’s medlemmer

Danske Landskabsarkitekter siger tak for at dele resultaterne med os.

Bagom projektet ‘Shifting Urban Diets’

Samarbejdspartnere i Climate KICs ‘Shifting Urban Diets’ inkluderer Københavns Kommune, EAT Foundation, World Resources Institute, Københavns Universitet og Potsdam Institute for Climate Impact Research. Projektet har til formål at oversætte EAT-Lancet Commission on Food, Planet and Health til lokale initiativer for at introducere folk til nye spisevaner.

 

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >