Vi sælger ud af vores fælles kulturarv

På tværs af landet står cirka 4.000 fredede bygninger, fra pompøse slotte over jævne købstadshuse til baggårdslokummer i Københavns Indre By. De repræsenterer historiens bedste arkitektur og er en del af vores fælles identitet – et fysisk og levende vidnesbyrd om, hvordan vi gennem mange århundreder har boet, levet og arbejdet, som vi har valgt at bevare for os og for eftertiden.

Bygningsfredningsloven blev indført i 1918, og 100 års bygningsfredning er noget, vi skal fejre! Det slår arkitekturhistoriker, ph.d. og post. doc Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt og professor Mogens A. Morgen fast med 368 rigt illustrerede sider om bygningsfredningsloven, som i år fylder 100 år.

Det er et særdeles grundigt værk, de to har forfattet, der undersøger, hvorfor vi freder, og hvorfor vi freder det, vi gør. De afdækker lovens tilblivelse og historie i en arkitektonisk og samfundsmæssig kontekst, hvor vi får indsigt i de politiske og offentlige diskussioner, der har påvirket feltet gennem ti årtier.

Kamilla Bøgesø Kjærgaard fra Forbundet Arkitekter og Designere har talt med de to forskere bag den nye bog, Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918-2018, om, hvordan bygningsfredning historisk har foregået i Danmark. Værket udkommer på et tidspunkt hvor bølgerne går højt i fredningsdebatten, efter bl.a. nedrivningen af Slagtergårdene på Vesterbro og debatten omkring affredning af Stejlepladsen i Sydhavn, København.

Læs hele artiklen hos FAOD.

Køb værket Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918-2018 hos Arkitektforeningen.

Bonusinfo: læs også LANDSKAB nr. 8/2018 hvor der er fokus på en række fredede værker og fredningsproblematikker.