Video-postkort fra kommunernes landskabsarkitekter / Hillerød
AKTUELT / 21.06.21

Foto: Landskabsarkitekt MDL Louise Risør, Hillerød Kommune
Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række kommunalt ansatte medlemmer til at optage et uformelt 'video-postkort', hvor de fortæller en historie fra deres hverdag som landskabsarkitekt. Vi byder velkommen til landskabsarkitekt MDL Louise Risør fra Hillerød Kommune, som har sendt det femte postkort i rækken
Louise Risør er landskabsarkitekt i Hillerød Kommune, og hun beretter i dette solbeskinnede afsnit fra Slotsgade, der står overfor en større renovering og fornyelse.
Men inden der kommer ny belægning, nye træer og ny møblering i gågaden fortæller Louise om et helt særligt byggeudvalg, der har til formål at skabe en god dialog mellem de forretningsdrivende, bygherrer og entreprenører undervejs i byggeprocessen.
“Oven i sådan en corona-nedlukning hvor hele forretningslivet gisper efter vejret, der bliver selve processen også rigtig vigtigt” forklarer Louise undervejs i videopostkortet.
Se videoen her eller på DL’s YouTube kanal.
I denne serie har Danske Landskabsarkitekter sat fokus på hverdagen som ansat landskabsarkitekt i landets kommuner – bl.a. som et forsøg på at få mere viden og mere kommunalt nyhedsstof i foreningens ugentlige nyhedsbrev. Fortællingerne kan omhandle alt fra den gode proces med borgerinddragelse, til nye anlæg som tilføjer overraskende merværdi – til ”værdige veteraner” om vellykkede anlæg med nogle år på bagen og ”Grøn lommeuld – en grøn lomme i byen du skal vide findes”. I de næste uger kommer vi rundt i fem jyske kommuner og bevæger os herefter videre rundt om i landet.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan være med, så kontakt DL´s sekretariat for mere information eller se bestyrelsesmedlem Signe Moos’ videoinvitation på YouTube her.
Nyheder

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere