Vindere fundet i konkurrencen om De fem Hald'er

AKTUELT / 20.09.16

En udsigtsplatform i tårnhøjde, en vindebro i massiv eg og en landskabspark med en ny udstilling. Det er alt sammen en del af vinderprojektet for projektkonkurrencen om De fem Hald’er ved Viborg

Danske Landskabsarkitekter ønsker tillykke til Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, der står bag vinderprojektet for projektkonkurrencen om De fem Hald’er.

De fem Hald’er er det eneste sted i Danmark, hvor man i samme område kan opleve historien fra 1200-tallet og frem til i dag i form af fem markante og velbevarede anlæg som middelalderborge og herregårde. Men indtil nu har der ikke været nogen samlet formidling af områdets ruiner, voldgrave og øvrige kulturspor. Det bliver der lavet om på, når vinderprojektet de kommende år bliver til virkelighed.

På Hald Slot skal der bygges en udsigtsplatform i niveau med borgtårnets oprindelige højde. Her fra vil man kunne overskue borgenes forsvarsmæssige sammenhæng og opbygning. Den gamle vindebro bliver desuden visualiseret, og der etableres en ny udstilling i Haldladen ved en ny central parkeringsplads.

Landskabet spiller en vigtig rolle i vinderprojektet. Samtlige træer og buske mellem borge og voldsteder skal kortlægges, og der skal fældes, beskæres og plantes nyt for at understøtte formidlingen, der skal sikre, at stedets charme og oplevelsen af relativ uberørthed ikke grundlæggende ændres.

Læs mere om projektet her.

Visualisering: Hald Slot med den nye platform i tårnets oprindelige højde af Erik Brandt Dam Arkitekter

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >