Anne Sofie Sørensen & Katrine Lundemark

De to landskabsarkitekter og MDL'er Anne Sofie Sørensen & Katrine Lundemark dimitterede i sommeren 2021 fra Københavns Universitet. I dette portræt giver de et indblik i deres speciale 'The language of Danish welfare landscapes', og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter

Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør, hvor vi genfortolker og nuancerer forbindelsen mellem landskabet og dets beboere. Illustration af Anne Sofie Sørensen og Katrine Lundemark.

Uddannet fra: Københavns Universitet 2021

af Anne Sofie Sørensen & Katrine Lundemark, december 2021

De to landskabsarkitekter Anne Sofie Sørensen & Katrine Lundemark dimitterede i sommeren 2021 fra Københavns Universitet. I dette portræt fortæller de om deres speciale 'The language of Danish welfare landscapes', fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det sidste i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2021

Hvad handler jeres speciale om?

Vores afgangsprojekt ’The language of Danish welfare landscapes’ er en praksis i landskabets sprog, der udfordrer den gængse og dualistiske opfattelse af mennesker og natur. En dualisme som vi ønsker at udfordre eftersom de nuværende antropocæne udfordringer med al tydelighed viser, at vi mennesker ikke kan sætte os udenfor vores naturlige omgivelser. Konkret tager vores speciale udgangspunkt i de danske velfærdslandskabers sociale boligbyggerier, som i stor stil blev etableret i 60’erne og 70’erne. Specialet er vejledt af Ellen Braae, Københavns Universitet.

’The language of Danish welfare landscapes’ er et omfangsrigt studie af denne æras velfærdslandskaber, hvor mennesket stod i centrum. Projektets stedsbaserede analyser udmunder i et designforslag af det sociale boligområde Nøjsomhed i Helsingør, hvor vi genfortolker og nuancerer forbindelsen mellem landskabet og dets beboere.

Der tegnes en diagonal streg gennem Nøjsomhed, hvilket er designforslagets hovedgreb ‘The green stem’ (oversat: den grønne stamme). Ved at sammenflette det byggede og det groede bliver menneskets og stedets forbundethed manifesteret. ‘The green stem’ består af levende grønne og blå systemer samt nye stier og mødesteder. Ydermere kobler den Nøjsomhed til lokalområdet. Illustration af Anne Sofie Sørensen og Katrine Lundemark.

" Vi undersøger, hvordan en genfortolkning af begrebet velfærd kan nuancere forholdet mellem landskabet og dets beboere "

I løbet af 60’erne og 70’erne fandt et regulært byggeboom sted, og i dag står de sociale boligområder som monumenter over tidens velfærdsvisioner, der skulle danne ramme om ’det gode liv’. I dag opleves mange af disse boligområder som tidslommer eftersom efterkrigstidens velfærdsvisioner ikke længere svarer til nutidens ønsker og behov. Socialt boligbyggeri er et omdiskuteret politisk emne, som ofte ligger til grund for hård kritik og stigmatisering.

Vi er af den overbevisning, at de danske velfærdslandskaber rummer store potentialer, der endnu mangler at blive forløst. Potentialer som ofte overskygges af negative historiefortællinger, og som kan bevirke at vi glemmer de velfærdsvisioner og landskabelige værdier, der egentlig er boligområdernes grundpiller. Derfor undersøger vi, hvordan vi kan genfortolke begrebet velfærd, og rent metodisk, sprogligt og i form kan nuancere forholdet mellem landskabet og dets beboere. Vores overordnede mission er derved at hylde og udfolde partnerskabet mellem mennesker og sted.

For at komme de gængse og ofte generaliserende fortællinger til livs, har vi foretaget stedsbaserede studier af seks sociale boligområder i Jylland og på Sjælland. Ved at kortlægge boligområderne ud fra denne nye metode, har vi kunne pege på udviklingspotentialer som kan styrke forbindelsen mellem stedets beboere og landskabet, såsom at bringe mere diverse naturformer ind i boligområdet.

Som en del af analysen beskæftiger vi os med landskabets blå og grønne typologier. Dette gøres på på distriktsniveau og på kvarterniveau. På distriktsniveau tegner Nøjsomhed en central grøn og samlende figur i bydelen.

På kvarterniveau ligger boligblokkene i en samlet grøn figur, som er består de simple grønne og blå typologier som græs, træer og busket. Disse betragtninger viste sig gældende for langt størstedelen af de analyserede boligområder.

Modellen ’Welfare indicator’ er et redskab, som anskueliggør vores læsninger af boligområderne. Illustration af Anne Sofie Sørensen og Katrine Lundemark.

Hvad drømmer i om at arbejde med?

Som nyuddannede landskabsarkitekter ser vi begge frem til at sætte et positiv præg på vores hverdagslandskaber, og bidrage til det gode liv ved at hylde partnerskabet mellem menneske og sted.

Vi mener, at vi som planlæggere skal forholde os til de antropocæne udfordringer ved at arbejde helhedsorienteret og nuanceret i læsningen og bearbejdningen af vores landskaber. Det kan vi gøre ved at anerkende, at vi er indbyrdes forbundet med vores omgivelser. Ved at anerkende at landskaber er foranderlige, og ved at være ydmyge når vi bearbejder vores naturlige omgivelser med omtanke for det brede spektrum af arter som vi grundlæggende er dybt afhængige af. I kraft af vores speciale og arbejde med velfærdslandskaber, ser vi gode muligheder for at videreføre de teoretiske og praktiske kundskaber vi har tilegnet os, og samarbejde med andre aktører inden for denne faggren.

Glade miner efter specialeforsvaret i juni 2021

Hvorfor har I valgt at være medlem af DL?

Som medlemmer af Danske Landskabsarkitekter er vi del af et værdigfuldt fagligt og socialt fællesskab. Vi har begge været medlemmer siden studiestart og har i årenes løb lært mange nye fagfæller at kende, og blevet introduceret til fagets mange aspekter bl.a. til høstdebatter og sociale arrangementer.

Vi sætter stor pris på at modtage tidsskriftet LANDSKAB, der altid byder på relevant og interessant læsning. Igennem nyhedsbrevet, tidsskriftet og til foreningens arrangementer får vi mulighed for at følge med i, hvad der rør sig i faget. At LANDSKAB er en værdigfuld kilde til at få indblik i faget, erfarede vi i løbet af vores specialeproces da vi granskede ganske mange af de digitaliserede udgaver af tidsskriftet. Som medlemmer ønsker vi fortsat at støtte op om foreningens gode arbejde for at udbrede det generelle kendskab til landskabsarkitekternes kompetencer og viden. Kompetencer, der i stigende grad er efterspørgsel på i disse foranderlige tider. Vi ser frem til at deltage i endnu flere spændende foreningsarrangementer, og glæder os til at møde nye fagfæller i landskabsarkitekturbranchen.

Se Anne Sofie og Katrines speciale ‘’The language of Danish welfare landscapes’’ på issuu

 

Ny Foreningsvej, Klitmøller / Labland Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >