Johannes Malte Schwaab
Landskabsarkitekt MDL Johannes Malte Schwaab er for nyligt dimitteret fra KU. I dette portræt fortæller Johannes om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det andet i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2020
Foto: Johannes Malte Schwaab
Landskabsarkitekt MDL Johannes Malte Schwaab er for nyligt dimitteret fra KU. I dette portræt fortæller Johannes om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det andet i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2020
Hvad handler dit speciale om?
Specialet ”Estimating Change” tager afsæt i et eksperiment som en forskergruppe på Københavns Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen arbejder på. Det handler om at tilpasse skovene fremtidens klima, hvor Naturstyrelsen og forskergruppen har udpeget seks potentielle arter, der kan udvikles som skove i takt med det fremtidige klima i Danmark:
Carpinus betulus, Avnbøg
Castanea sativa, Ægte Kastanje
Fagus sylvatica, Almindelig Bøg
Juglans regia, Almindelig Valnød
Prunus avium, Fuglekirsebær
Sorbus torminalis, Tarmvridrøn
Spørgsmålet er så, hvordan kommer vi derhen, hvor disse seks arter indgår i realistiske skovscenarier?
Jeg har som landskabsarkitekt gået til værks ved at undersøge og kommunikere, hvordan disse seks potentielle arter kan udvikles til klimarobuste skovudviklingstyper, der kan fremme rekreative-, økologiske- økonomiske værdier.
På klassisk landskabsarkitektonisk vis, tager jeg fat om emnet, der omhandler klimatilpasning af skove og konkretiserer det ved at arbejde stedsspecifikt på et af Naturstyrelsens arealer, hvor der skal foretages skovrejsning i fremtiden. Hermed har jeg seks arter og et projektområde, hvor jeg kan være kreativ og formidle budskabet om fremtidens skove i et designforslagsstillende projekt.
Specialeemnet indebar et pionerarbejde med brug af nogle nye arter til design af fremtidens bynære skove, da erfaringen med design og dyrkningen af dem er manglende. Jeg har i mit speciale produceret et design-forslagsstillende skovrejsningsprojekt, der løser forskellige udfordringer vha. beplantningsdesign, der baserer sig både på teknisk, evidensbaseret viden og æstetisk designfaglig viden.
Tegningen er en måde at forstå og bearbejde information. Tegningen går igennem en lang rejse fra den analoge skitse til den digitaliserede udtænkte tegning, der kommunikerer dine overvejelser. Dette har gjort specialet til hvad det er. “Don’t just say it or write it… Draw it!
Arten tarmvridrøn (S. torminalis) er utrolig sjælden i Danmark og forekommer kun få steder i den sydlige del af landet. Jeg tog til Ulvshalve på Møn for at opspore en reference og fandt et enestående eksemplar. Det som profildiagrammet og kroneprojektionen viser er S. torminalis i midten i en gammel artsrig skov bestående af Q. robur, Q. petrea, T. cordata, S. acuparia, C. monogyna, F. sylvatica. Denne tekniske tegning giver også oplysningen om at S. torminalis er i stand til at naturligt forrynge sig i skovbunden.
Det er ”tegningen som metode,” der har været tilgangen til projektet og nøglen til løsningen af de udfordringer, som jeg har stødt på undervejs gennem specialet. Jeg har kunne integrere et meget abstrakt koncept ”tegningen” til at være en meget konkret metode som baggrund for designet i mit speciale. Dette har jeg gjort gennem feltstudier/case-studier, hvor jeg har produceret tekniske tegninger (profildiagrammer og kroneprojektioner), der udgør et bibliotek af grafisk, morfologisk, målbart data og referencer til at kunne kommunikere og estimere udviklingen af skovrejsningen i mit design.
Case-studierne er kombineret med eksisterende data (tilvæksttabeller) til at kommunikere designet grafisk som estimater efter en 25-årig og 50-årig periode. De seks udvalgte arter i de nye klimarobuste skovudviklingstyper er håndtegnede repræsentanter af den bestemte art, der er ”samplet” fra de omfattende case-studier. Dermed er estimaterne er baseret på morfologiske nærstudier af de seks arter gennem tegningen i samspil litteratur og anden viden om arternes vækst, der giver et kvalificeret bud på denne fremtidige udvikling for hver enkel art.
Portrætfoto: Johannes Malte Schwaab
Hvad drømmer du om at arbejde med?
Jeg havde en vanvittig fed tid med at lave specialet og jeg gad gerne arbejde med noget, der minder om det. Jeg synes det kunne være spændende at arbejde for Naturstyrelsen som en konsulent i planlægningen af fremtidige skovrejsningsprojekter. Skovene er jo også et element i landskabet, hvor vores viden og kompetencer kan gøre en forskel. Som landskabsarkitekter arbejder vi med at designe, udføre og varetage rummene mellem bygningerne med målet om at gøre dem bæredygtige og naturligvis attraktive. Dette princip anvender vi alle skalaer i en urban-, rural- eller landskabelig kontekst. Det samme princip skal bruges til vores skove i en vis grad.
Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?
Jeg har været medlem af DL siden september 2014 og har altid nydt at modtage magasinet Landskab. DL har altid gjort en stærk indsats for at holde landskabsarkitektfællesskabet opdateret med relevante emner inden for faget med de forskellige arrangementer. Som nyuddannet landskabsarkitekt giver DL også muligheden for adgang til et stort netværk.
Du kan se hele Johannes’ speciale “Estimating Change” her
Flere portrætter
Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere