Juliane Diness
Landskabsarkitekt MDL Juliane Diness dimitterede fra Det Kongelige Danske Akademi i maj 2023. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende speciale 'Mellem Krop og Sted' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter
Landskabsarkitekt MDL Juliane Diness dimitterede fra KADK i juni 2023. I dette portræt fortæller Juliane om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det fjerde i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2023
Hvad handler dit speciale om?
Mit speciale ‘Mellem Krop og Sted’ er en samling af to års eksperimenterende og undersøgende studier af forholdet mellem krop, sted og måleinstrument. Hvilke instrumenter bringer vi, som landskabsarkitekter, med ud i felten, hvilken data får vi med hjem, og hvordan definerer den data vores læsning af et sted?
Projektet tager afsæt i en rejse til Island, da jeg i januar i år besøgte den islandske kunstskole LungA Schools i den nordøstlige fjord Seydisfjordur. Det særlige ved Island er landskabets evige transformation, som var øen et hjem for alle jordens naturfænomener. Hvordan Islands indre er det yngste og konstant voksende, mens Islands kyst, er ældst og langsomt spises af Atlanten. Et billede jeg godt kan lide at tænke om min egen krop. En krop der patineres af sine omgivelser, men som evigt er i udvikling indefra.
Kartografiske abstraktioner af geologiske processer, transformationer og fænomener. Island ligger placeret mellem de to kontinentplader den amerikanske og den europæiske midt i den midtatlantiske ryg. På baggrund af de to geologiske processer; pladebevægelse i lithosfæren og konvektionsstrømme fra jordens indre, eksisterer Island. Øen blev dannet i starten af den moræne tidsperiode for omkring 20 millioner år siden. Mange millioner år efter resten af Jordens kontinenter, der kom til verden 200 millioner år tilbage. Set med geologiske øjne er Island derfor en ung ø.
Projektet undersøger forholdet mellem krop og sted. Det temporale landskab og det performative vejr omkring den forgængelige krop og det foranderlige sind. Projektet undersøger hvordan kroppens sansning i sammenspil med flytbare arkitektoniske elementer kan indgå i en ny kortlægning af øjeblikke af en flygtig og foranderlig kontekst.
“Det første jeg husker fra ankomsten til byen, er mørket. Det altomsluttende mørke. Jeg husker keglen af lys fra bilen og diffuse skygger af landskabstræk. Jeg husker de massive klippevægge langt væk og tæt på. Jeg husker havet som en stor sort masse. Jeg mindes solen. Jeg husker oplyste fraktaler af snefnug i en kontinuerlig søvndyssende bevægelse på vej mod forruden. Jeg husker refleksionen fra reflekserne i siden af vejen. Jeg kan ikke se andet. Jeg mindes det store overblik. Jeg husker at miste fornemmelse af tid, afstand og højde. Fornemmelse af placering. Jeg husker ét intet. Da vi ankommer til byen, er det midnat. Vi har kørt i 13 timers snestorm, på bjergsider, tværs over vådområder, forbi gletsjer og med Atlanten som en evig sort dyb brusende flade. Vi har set lyset i fire timer og den direkte sol en time, nu er det fuldmåne og den er først til at se, da stormen lægger sig i det vi rammer fjorden. Seyðisfjörður.”
– Egne noter, efterrefleksion fra køretur fra Reykjavik til Seyðisfjörður
Rejsen og ankomsten til fjorden.
Et samskabende landskab, hvor bevægelse og interaktion udgør de arkitektoniske rum. Midlertidige og øjeblikkelige, som sceneskift i teateret. Landskabet som scene, mennesker som performende og instrumenterne som rekvisitter.
Jeg introducerer selvbyggede ‘instrumenter’, som sonder for (krops-)fænomenologisk data, der indgår som rekvisitter i landskabet som scene og arkitekterne som performende. Jeg undersøger hvordan samspillet mellem krop og instrument, samt instrument og sted kan informere projekters udformning, der ellers tegnes på baggrund af gængse og målfaste størrelser.
Dette gør jeg på baggrund af faglige diskussioner og spekulationer om begrebet kultur/natur, den antropocæne tidsalder og en holistisk verdensopfattelse, der løbende har fulgt mig i undervisningen på akademiet. Også min egen nysgerrighed for hvordan vi landskabsarkitekter, kan indtænke og lære af den filosofiske retning SOMA-æstetisk’s idealer og performancekunstneres praksis, som sansende og registrerende værktøjer.
Håber I vil finde projektet interessant og inspirerende – det har været sjovt, udfordrende og spændende at arbejde med.
Du kan læse hele Julianes projekt, som er tilgængeligt for download via Akademiets hjemmeside her
Tre instrumenter i aktion fra tre forskellige feltturer, henholdsvis Island, København og Georgien. Undersøger metoden: fra instrument, til stedspecifik interaktion for til sidst at generere nye kortlægninger af stedet. Kort der søger andre fortællinger end dem vi kender fra GIS, ikke med henblik på at erstatte dem, men nærmere som en tilføjelse. En tilføjelse af den menneskelige sansning og skala.
Hvad drømmer du om at arbejde med?
Jeg drømmer om at indgå i tværfaglige processer, hvor min faglighed som landskabsarkitekt kan gavne innovative projekter i at realiseres og gøre en forskel både i det nære og lokale samt i en større generel sammenhæng. Jeg er aktiv i hav-foreningen Ocean Lab, et tværfagligt fællesskab for alle havinteresserede, der kæmper for bevidstgørelse af livet under vand. Her oplever jeg hvordan mødet på tværs af faglige erfaringer løfter projekter og gør dem stærke. Sådan ønsker jeg fortsat et arbejdsliv.
Juliane Diness
Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?
Jeg sætter stor pris på at være medlem af Danske Landskabsarkitekter og det faglige fællesskab foreningen etablerer, særligt gennem tidsskriftet LANDSKAB.
Du kan læse hele Julianes projekt, som er tilgængeligt for download via Akademiets hjemmeside her
Find Juliane på LinkedIn
Flere portrætter
Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere