Karen Luise Winther Høgsbro

Landskabsarkitekt MDL Karen Luise Winther Høgsbro er ansat i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Læs om, hvordan hun til dagligt arbejder med byudvikling og med at skabe gode rammesætninger for landskabsarkitekters arbejde

Teknisk regnvandsbassin i Øster ådal

Virksomhed: Aalborg Kommune, afdeling By & Land

Lokation: Aalborg

Antal medarbejdere: ca. 6oo

Uddannet ved Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 2004

Interview af Tine Gils, landskabsarkitekt MDL, august 2022

Hvorfor er du medlem af Danske Landskabsarkitekter?

Det synes jeg, man skal være. I forhold til arkitekter og ingeniører er vi en forholdsvis lille faggruppe, og det er vigtigt, at vi står sammen. Det bliver kun bedre, hvis man løfter i flok. I DL kan man møde fagfæller og netværke og Landskab giver et hurtigt indblik i, hvad der sker af nye ting indenfor faget.

Hvorfor blev du landskabsarkitekt?

Det var faktisk lidt af et tilfælde. Jeg havde søgt ind på dyrlægestudiet og fik tilsendt en kæmpe kuvert med en masse information om de forskellige uddannelser Landbohøjskolen udbød – det var før e-mails! Da jeg læste om de fag, man skulle have som landskabsarkitekt, tænkte jeg ved dem alle: Det er også spændende, det er lige mig! Så det endte med, at jeg også søgte ind på landskabsarkitektstudiet og blev optaget, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg ikke blev dyrlæge. Jeg er virkelig glad for faget og mit arbejde.

Jeg læste faktisk religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, da jeg søgte ind, men jeg havde et savn efter at komme mere ud i naturen og at kombinere det med noget kreativt. Uddannelsen var en god blanding af teori og praksis, og vi blev taget godt i hånden af dygtige og engagerede undervisere. Samtidig var studiet præget af en tæt forbindelse til offentlige og private virksomheder, hvilket gav de studerende mulighed for at have en finger på pulsen ift. hvad et job som landskabsarkitekt i den virkelige verden indebar, og målrette studiet efter behov og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Landskabsarkitekt MDL Karen Luise Winther Høgsbro fortæller i et video-postkort fra 2021 om Stigsborg projektet i Aalborg.

”… jeg kan godt lide at se, når nogen har inddraget brugere og borgere på en spændende måde [...], for det er sådan noget, der får betydning på langt sigt. At folk vil engagere sig og føler, at det er lavet for og til dem.”

Hvad arbejder du med for tiden?

Vi er seks landskabsarkitekter i vores team, og vi har en ret har bred opgaveportefølje. Vi skal både arbejde tæt sammen med vores forvaltere om udvikling af de områder, vi allerede har, som grønne vejkanter, skoler, institutioner, idrætsområder og kommunale parker, og derudover er vi med i alle vores lokalplaner og de større byggesager, hvor vi har ansvar for den grønne vinkel. Vi er også med i kommunens store byudviklingsopgaver og anlægsprojekter, hvor vi arbejder med kvalitetsprogrammer, udskriver konkurrencer osv. i tæt samarbejde og på tværs af afdelinger i forvaltningen og kommunen. Der er mange forskellige tidsmæssige tandhjul, der skal passe sammen, og derfor kan der godt være pres på opgaverne.

Lige nu arbejder jeg med vores Plusbus-projekt, Aalborg Kommunes pendant til Letbanen, en miljøvenlig bus, der skal køre gennem byen fra øst til vest. Vi er i anlægsfasen lige nu. Vi laver selv en del af det grønne på den strækning, men har også konsulenter på fx ifm. nogle af de pladsdannelser der hæfter sig på linjeføringen. Her er vi med til at bestille arbejdet hos konsulenterne og have korrespondancen med dem.

PlusBusprojektet ved Haraldslund Forplads – mere grønt i byen. Pladsoplæg ved COBE – beplantningsplan Aalborg Kommune

PlusBusprojektet ved Vestbyen Stationsplads – nyt grønt anlæg omkring bevaringsværdigt kastanjetræ – mere grønt i byen. Projektering af Marianne Levinsen Landskab

Så har vi vores Stigsborg byudviklingsprojekt, et kæmpe nyt byområde til 7-8000 mennesker inkl. en ny skole til 1000 børn og unge. Det er et meget kompliceret område, hvor vi arbejder med regnvandshåndtering og stigende havvand og alt muligt, samtidig med at vi skal have projekteret det her nye byområde. Nu er vi i byggefasen, hvor vi har byggemodningsprojekter, nye byggeprojekter, en konkurrence om skolen og et parkprojekt, så alt det kører på en gang med meget stor hast. Det er spændende.

Vi har også et konkurrenceprojekt om klimahåndtering omkring nogle små havne ude i vestbyen, det er en del af Realdanias ’Byerne og det stigende havvand’, et vidensnetværk med kommunale pilotprojekter, og der er vi i gang med konkurrencefasen. Vi har fået første bud på nogle løsninger og har valgt nogle ud, som vi så arbejder videre med, og det skal vi så følge helt til dørs.

Endelig er der småting, fx at gå en tur med nogle borgere, der godt vil have en sti rundt om deres by og høre om, hvordan vi har arbejdet med den grønne struktur, hvordan vi arbejder med skovrejsning, og hvad de selv kan gøre for at hjælpe os med at få etableret sådan en sti.

Det er noget af det, der er fedt ved at arbejde i en kommune. Du er med til at lave de overordnede strategier i kommuneplanen, du er med til at lave lokalplaner og forudsætningerne for konkurrencerne. Du er med i konkurrencefasen, projekterings- og anlægsfasen og i sidste ende overtager kommunen driften. Så vi har  hele den røde tråd og også mulighed for at gå ind at sige, hvorfor blev det ikke så godt som vi havde håbet på? Hvor gik det galt, og hvad kan vi gøre anderledes næste gang? Vi har mulighed for evaluere i alle faser.

På tur rundt om Nibe sammen med borgerforening og samråd og kigge på og drøfte byens grønne struktur, stiforbindelser og byudviklingen. Foto: Jacob Søndergaard

”Jeg kan godt finde på, hvis vi ser et godt projekt, at ringe til bygherren og rose dem for at de har haft nogle dygtige konsulenter på og har givet dem plads og rum til, at de kunne udfolde sig. Så man ikke kun brokker sig.”

Er der en fase, en skala eller et bestemt niveau du er ekstra glad for?

Jeg kan godt lide det der skift, når vi går fra den store vision og ned og begynder at være konkrete. Det er altid spændende at finde ud af, hvordan foregår processerne og hvad er landskabsarkitektens rolle i de større tværgående projekter? Fx synes jeg også, det er vigtigt, når vi har møder med bygherrer omkring byggesager, og vi kan se, det halter lidt med udearealerne, at spørge ind til om de bruger en ordentlig konsulent, hvor meget tid denne konsulent har fået, har de husket at tænke på landskabsarkitekten, har de husket at få dem ind i projektet i ordentlig tid, hvor meget spillerum har de givet dem og/eller, hvorfor har de ikke gjort det?

Jeg ser også min rolle her i kommunen som, at jeg må prøve at gøre mit for at skabe de bedste vilkår for vores branche. Også for dem, der sidder på de private tegnestuer og hyres ind til ovenstående projekter. Hvad kan jeg gøre fra min stol for at påvirke de private bygherrer til at se, at det er vigtigt at have en landskabsarkitekt med og afsætte et ordentligt budget til det, og få dem ind i projektet i rette tid. Jeg kan godt finde på, hvis vi ser et godt projekt, at ringe til bygherren og rose dem for at de har haft nogle dygtige konsulenter på og har givet dem plads og rum til, at de kunne udfolde sig. Så man ikke kun brokker sig.

Nyt boligområde på Eternitten. Grønt strøg mellem bygningerne. Ikke helt i top, men dog et af de bedre områder. Driften vil få stor betydning for, hvordan det kommer til at fungere.

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Jeg synes, det er fantastisk at få nye, unge kollegaer ind og se, hvor kreative de er og høre dem fortælle om, hvad de har lært på studiet, sidste nye viden og måde at bruge programmer på eller erfaringer fra andre arbejdspladser. Vi mangler jo altid penge, og der er nogen, der kan få meget ud af lidt, fx når budgettet ikke så stort. Andre er gode til at arbejde med detaljen og få nogle smukke, æstetiske projekter ud af det. Især også noget, hvor man har forstået at samarbejde på tværs af fagligheder og de skel, der måtte være, og finde nogle nye, gode helhedstænkte løsninger, for det er der virkelig brug for. Jeg tror landskabsarkitekter er gode til at tænke på tværs, det kan jeg godt lide at se, det er inspirerende. Ift. det med at tænke i helheder bliver jeg altid inspireret af at læse Anne Whiston Spirn. Og så kan jeg godt lide at se, når nogen har inddraget brugere og borgere på en spændende måde i projektet, og har haft nogle gode processer med det, for det er sådan noget, der får betydning på langt sigt. At folk vil engagere sig og føler, at det er lavet for og til dem.

Teenagebillede, hvor jeg var med til at fælde nogle grantræer i en nærliggende skov, der hvor jeg boede ved de himmerlandske heder.

” … har vi alle sammen glemt, hvor vi selv legede henne som børn? Jeg synes mange af de nye boligområder er fattige ift. ordentlige udearealer til børn … ”

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Jeg synes stadigvæk, der er behov for at italesætte at landskabsarkitekterne er her, hvad vi kan, og at vi skal have noget mere spillerum. Det går bedre, der er kommet mere fokus på faget, og folk er blevet mere bevidste om, at der findes noget, der hedder landskabsarkitekter, men man kommer stadigvæk ud til projekter hvor man tænker: Hold da fast, der er en landskabskonsulent, der har haft nogle dårlige vilkår i dette her projekt. Det synes jeg er en skam, når der er så hårdt brug for at vi arbejder med helhedsorienterede løsninger, og får det bedste ud af de penge, der er til rådighed. Der er jo nok af problemer, der skal løses.

En anden ting er, at jo flere vand- og klimaforandringsprojekter, der kommer, jo flere faggrupper skal vi arbejde sammen med og jo flere kan dermed få øjnene op for, at det er vigtigt at arbejde sammen med os. Så sent som i dag har jeg siddet til mødet med vores kloakforsyning og hørt om, hvor mange nye separatkloakeringsprojekter de kommer med de næste år, som de ønsker at mase ind i vores dyrebare ådale. Og hvem ringer de så til for at få løst opgaven? Kan jeg få dem til at ringe til en landskabsarkitekt og få lavet en overordnet helhedsplan allerede nu? Så kan vi undgå konflikter og få nogle ordentlige projekter, der er andet end et dumt teknisk bassin med hegn omkring, for der er vi stadigvæk her i Aalborg.

Jo mere kamp, der er om pladsen – nu skal vi også have plads til stigende vandmængder – jo mere synes jeg, der er behov for landskabsarkitekter, der kommer ind og laver noget, der er multianvendeligt og smukt. Noget der passer ind i naturen og understøtter biodiversitet og funktion i øvrigt. Landskabsarkitekter bør vide endnu mere om hvordan vand, jord og planter opfører sig under påvirkninger og forandring. De stigende vandmængder påvirker i høj grad mange byområder, og her er der så meget rift om pladsen mellem husene, at rent tekniske løsninger ikke er fyldestgørende. Det er altså landskabet, der binder bro mellem arkitektens og ingeniørens arbejde og får projekterne til at gå op i en højere enhed. Vi kommer ikke uden om at arbejde med landskabet, når vi skal arbejde med at håndtere vandet, det må arkitekter og ingeniører indse. Tværfaglighed tak!

Ift. boligbyggeri, synes jeg, der er for lidt fokus på, hvor børn skal være henne, i mange af vores nye boligområder. Måske er det fordi, vi bygger så tæt, men har vi alle sammen glemt, hvor vi selv legede henne som børn? Man kan ikke få ret meget ud af at lege på en klippet græsplæne uden buske og træer, eller i et teknisk anlagt regnvandsbassin, eller op ad parkerede biler. Eller hvis det er for småt, og man ikke må have lov til at knække en gren og bygge en hule. Der mangler detaljer og plads til børn, og mere økonomi til uderummene. Jeg synes mange af de nye boligområder er fattige ift. ordentlige udearealer til børn. Dårligt tilrettelagte boligområder skaber områder man hurtigt flytter fra og ikke danner rod i, og det skaber kun mere arbejde til socialforvaltningerne og ingen rodfæstelse for børnene.

En af de smukke ådale i Aalborg, der vil blive ”truet” af ønske om plads til regnvandsbassiner ifm. separatkloakering af eksisterende byer og ny byudvikling.

Hvad ser du som den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

På det praktiske niveau er et emne som jordhåndtering meget aktuelt. Der kommer krav om at overskudsjord i langt højere grad skal genanvendes på matriklerne, i stedet for at køres bort. Det handler bl.a. om bæredygtig jordhåndtering. Noget, der vil blive et krav fremadrettet, er, at bygherre i højere grad skal indbygge den overskudsjord de får, når de fx udgraver til fundament, på det område, hvor de bygger. Og det får stor indflydelse på arkitektur og terrænbearbejdning. Skal vi til at lave store bakker, vi bygger husene ind i? Skal vi planlægge for større områder ad gangen? Jorden er en udfordring, når vi bygger store huse på små matrikler, fordi vi bygger tæt. Hvordan skal man så afvikle terrænet på en smuk måde, og hvor kan man indarbejde overskudsjorden – også på en smuk måde?

Vi har lige fået vedtaget en jordhåndteringsstrategi i Aalborg Kommune, fordi vores jordmodtagestation er lukket, og vi har store problemer med, at landmænd og andre begynder at modtage jord fra byggeprojekter og lægge det alle mulige steder i det åbne land. Hidtil har kutymen været, at man kunne køre overskudsjord fra et byggeprojekt til en modtageplads i kommunen, og betale for at komme af med det. I dag må kommunerne ikke længere drive sådanne modtagecentre, og pt. kører entreprenører i Aalborg Kommune deres overskudsjord helt til Randers, og det er dyrt. I vores nye jordhåndteringsstrategi har vi prøvet at indskrive to store nye projekter, hvor der kan indarbejdes overskudsjord, f.eks vores nye park på Stigsborg. Men at modtage jord kræver forarbejde. Der skal søges myndighedstilladelser, og forberedes helhedsprojekter, overvejelser omkring, hvilke jordtyper man ønsker og må tage imod mv. inden man f.eks kan få lov at bruge det i en bypark.

Jordhåndtering bliver også noget, vi skal håndtere i det åbne land. Skal vi som kommune til at opfinde et nyt projekt hvert femte år, hvor vi lægger bjerge af overskudsjord fra byggeprojekter? Det handler jo om tusindvis af ton. Og hvor skal det ligge henne så vi ikke ødelægger vores landskab? Så der er, og kommer, nogle store udfordringer forbundet med at håndtere overskudsjord.

”Planloven og Byggeloven stiller ikke mange krav omkring alt det udenfor bygningerne, og derfor har vi jo svært ved at løfte noget kvalitet og indhold ind i projekterne. Det er, efter min mening, helt forældet …”

Udlæg af store mængder overskudsjord på gammel kystskrænt i åbent land.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Jeg brænder for, hver eneste dag at gøre vores byområder lidt bedre at bo i. At gøre dem mere bæredygtige, mere grønne og mere sunde. Det her med at få det grønne ind i byen og gøre det lækkert at bo der, fordi det er bare bevist så mange gange, hvor vigtigt det er. Det er det, der driver mig, hver eneste dag, jeg er på arbejde. Jeg skal kunne se folk, der har lyst til at blive boende, og at kommunen vækster, fordi borgerne synes byen er skøn og hyggelig. Jeg tror virkelig vi kan gøre en forskel ved at lave gode rekreative og grønne boligområder og udlægge gode park- og naturområder.

Jeg drømmer også om at være med til at påvirke lovgivninger, så vi kan skabe nogle bedre forhold for landskabsarkitekternes arbejde, og dermed øge efterspørgslen på brugen af landskabsarkitekter i projekterne til gavn for det mere helhedsorienterede. Planloven og Byggeloven stiller ikke mange krav omkring alt det udenfor bygningerne, og derfor har vi jo svært ved at løfte noget kvalitet og indhold ind i projekterne. Det er, efter min mening, helt forældet ift. hvad forskning i sundhed har påvist og ift. hvad helhedsorienteret byudvikling kræver i dag. Men faktisk ser det ud til, at der kommer en ændring af planloven nu her. Det håber jeg.

Et af de nye bolig lokalplanområder, der viser vanskelighederne med at terrænregulere fornuftigt og manglende ydmyghed ift. plads til naturen, som her et lille vandløb, der ”løbes over ende”.

Åbning af Øster Å-projektet, her Karolinelund-delen. Foto: Tine Gils

Plads til poesi - Hvidovre Strandpark, Hvidovre / Vega Landskab

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >