Louise Helmbo Bækgaard

Landskabsarkitekt MDL Louise Helmbo Bækgaard dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2022. I dette portræt giver Louise et indblik i sit inspirerende speciale 'Growing Aspirations - Kinawataka Rooftop Farming', og fortæller om sine fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter

Visualisering A af taghaven med urban farming, set fra under pergolaen med et kig ud over de forskellige beplantningsmetoder, med et vertikalt bed, kaldet Vertical Farm 1.0 i midten

Uddannet fra: Københavns Universitet 2022

af Louise Helmbo Bækgaard, september 2022

Find Louise på LinkedIn

Interview tilrettelagt og redigeret af Caroline Toftild, stud.hort.arch MDL

Landskabsarkitekt MDL Louise Helmbo Bækgaard dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2022. I dette portræt fortæller Louise om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det tredje i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2022

Hvad handler dit speciale om?

Mit speciale, Growing Aspirations – Kinawataka Rooftop Farming, omhandler designet af en taghave med fokus på urban farming i et slumområde kaldet Kinawataka i Ugandas hovedstad Kampala. Projektet er udarbejdet i samarbejde med organisationen Arkitekter Uden Grænser og lokale samarbejdspartnere i Uganda, samt vejledt af Lise Byskov Herslund fra Københavns Universitet. Kinawataka er et centralt beliggende og meget tæt bebygget område, hvor folk lever på kanten af livet og mangler helt basale faciliteter og ressourcer. I specialet undersøger jeg derfor, hvordan grønne tage/taghaver og urban farming kan forbedre livet, for folk der bor under disse forhold.

Masterplan af taghaven

Projektet har fokus på at få skabt et bæredygtigt og æstetisk design der gavner miljøet, samfundet og det enkelte menneske, ved at skabe grønne miljøer i områder der mangler det i høj grad. Taghaven er en multifunktionel løsning, der både skal fungere som en reel madresource og som et samlingspunkt for de lokale, der kan katalysere mere udvikling for området.

Arbejdet med grønne tage og taghaver i uformelle områder kommer dermed ind på tematikker om blandt andet bæredygtighed (på flere niveauer), dyrkningsmetoder, rekreative kvaliteter, identitet og ejerskab, klimatilpasning, cirkularitet og materialevalg, byplanlægning, brugerinddragelse, værdien af grønne områder (både miljømæssigt, helbredsmæssigt og æstetisk) samt er forbundet til samarbejdspartnere og kvaliteten af tværfaglighed. Den anderledes kontekst og samarbejdet gav en dybere forståelse for alle aspekter af et projekt, og at mange parametre skal være på plads for at opnå resiliente designs/løsninger.

Specialeperioden startede med en tur til Nairobi, Kenya og Kampala, Uganda for at lave research, møde samarbejdspartnere og de lokale og lave stedsanalyse.

Notetagning ved besøg hos urban farming projekt i Kampala

Arkitekter Uden Grænser bygger et såkaldt bio-centre i Kinawataka, der skal indeholde blandt andet basale sanitære faciliteter som toiletter og bade samt samle folk i området, og det er på taget af denne bygning, at taghaven skal være.

Oversigt over projektsted

Da en af de største udfordringer i Kinawataka er fattigdom, skal taghaven bidrage til at forbedre fødevaresikkerheden og ernæringsforhold på en så effektiv måde som muligt. En række tekniske, operationelle, finansielle, sociale og design orienterede udfordringer er forbundet med at bygge en taghave med urban farming, der var derfor meget fokus på koordinering af interessenter og inddragelse af lokalsamfundet.

Designforslagets vision er at skabe grønne tage/taghaver med urban farming i slumområder, der skal forbedre disse steders forhold. Ud fra denne vision er der både et strategisk designforslag, samt et stedsspecifikt design for Kinawataka, baseret på nogle definerede designprincipper.

Det strategiske designforslag indeholder tre metoder for, hvordan man kan opskalere og sprede konceptet med grønne tage og taghaver i slumområder for at opnå større indvirkning. Designprincipperne for et stedsspecifikt design er alle vigtige komponenter, når man skal designe grønne tage og taghaver i et slumområde. Der er seks principper, og et par af dem er for eksempel Identity and Ownership, Health Promoting Effects og Robust and Simple Design. Det kan være forskelligt fra sted til sted, hvor meget hvert princip er i fokus, men de fungerer som en slags ‘blueprints’ for designet. Designprincipperne blev anvendt i designet for Kinawataka med stedets behov for øje og med respekt for eksisterende værdier.

Vision

Strategi for at opskalere og sprede konceptet med grønne tage og taghaver i slumområder

Det er ikke kun det formgivningsmæssige, der var vigtigt for designet af taghaven i Kinawataka. Planlægning/design af det organisatoriske er mindst lige så vigtigt, da det er altafgørende for, om det bliver en succes. Dette erfarede jeg fra besøg ved andre urban farming initiativer i Nairobi og Kampala. Jeg foreslår derfor, at et dyrkningsfællesskab bliver etableret, som kan organisere brugen.

En taghave og urban farming i Kinawataka, og i slumområder generelt, vil fungere som et samlingspunkt, der gavner lokalsamfundet, og som kan katalysere mere udvikling for området, der vil forbedre leveforholdene yderligere. Projektet er derfor bundet i bæredygtig udvikling af udviklingslande, og hvordan landskabsarkitektur kan bidrage til dette.

Besøg hos urban farming projekt i Kampala

Hvad drømmer du om at arbejde med?

Jeg finder det spændende at arbejde i mange forskellige sammenhænge, skalaer og i tværfaglige samarbejder, og jeg synes, at mange aspekter af landskabsarkitekturen er interessante.
Jeg synes, det er vigtigt at have fokus på bæredygtighed på flere parametre, hvor der for eksempel også er fokus på en bæredygtig proces og inddragelse og god kommunikation blandt involverede brugere og partnere.

Relationen mellem naturen og mennesker finder jeg spændende og det at kunne se det som samlevende og ikke adskilt. At lære fra naturen og tage afsæt i den tror jeg, er vigtigt for at løse fremtidens problemer. Jeg ser landskabsarkitektur som et redskab, der kan bidrage til at løse mange af klodens problemer, og håber derfor også at kunne komme udenlands igen og arbejde i forskellige kontekster. Som dimittend er jeg dog åben og spændt på at møde forskellige og nye udfordringer.

Portræt af Louise. Fotograf: Henriette Dan Bonde

Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?

Jeg er medlem af Danske Landskabsarkitekter for at være forbundet til faget og fagfæller. DL arrangerer mange gode og spændende arrangementer, man kan deltage i. Jeg ønsker at støtte op om foreningens arbejde for at udbrede det generelle kendskab til landskabsarkitekternes vigtige viden og kompetencer. Jeg nyder at modtage tidsskriftet LANDSKAB, og igennem dette såvel som nyhedsbrevet og arrangementer finder jeg god inspiration og bliver orienteret omkring, hvad der rør sig i faget. Jeg synes, Danske Landskabsarkitekter er et godt sted at forbinde folk inden for branchen, både fagligt og socialt. Jeg ser frem til at deltage i fremtidige arrangementer og møde flere fagfæller.


Find Louise på LinkedIn

Læs hele Louises projekt ‘Growing Aspirations – Kinawataka Rooftop Farming’ på ISSUU:

Plads til naturen – Remiseparken, København / BOGL

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >