Susanne Renée Grunkin

Som nyuddannet kom jeg til at arbejde på Sven-Ingvar Anderssons tegnestue, sammen med Jacob Fischer, Marianne Levinsen, Lise Schou og Henrik Pølsgaard.

Jeg skrev speciale med en studieveninde, og vi drømte sådan om at få Sven-Ingvar som censor, og efter en del udfordringer lykkedes det også til sidst. Efter eksamen havde jeg travlt med en danseforestilling, og da jeg efter et par måneder skulle til at søge job, ringede Sven-Ingvar selv og spurgte, om jeg ikke ville komme ind til ham. Han synes det var gået godt med eksamen, og ville gerne prøve at ansætte en fra KU. Indtil da havde han alene haft ansatte fra Akademiet. Så jeg arbejdede for Sven-Ingvar i tre år, før han lukkede tegnestuen for at gå på pension.

Jeg kan huske, at Sven-Ingvar, der jo var godt oppe i årene, var blevet beordret af sin eks-kone til at tage hjem hver dag og sove til middag, og da jeg senere blev gravid med min søn, var der nogle gange, hvor Sven-Ingvar syntes, jeg så lidt træt ud. Så tog han mig med hjem til sin lejlighed og installerede mig under et tæppe på en hård chaiselong i stuen og beordrede mig til at ligge der og hvile i en halv time, mens han selv sov middagslur i soveværelset. Jeg fik aldrig lukket et øje, men det var jo rigtig sødt tænkt.

Du har lige afsluttet en 6-årig periode som formand for DL. Hvad skal du nu lave?

Det er rigtig rart, at jeg som DL’s repræsentant i Green Cities stadig har en kontaktflade til foreningsarbejdet, det vil jeg gerne holde fast i. Jeg synes også, at det er en vigtig sammenhæng for DL at indgå i. Egentlig havde jeg tænkt, at når jeg stoppede som formand skulle det konverteres til fri tid, men det er ikke gået så godt indtil nu, fordi der er så mange spændende opgaver i Arkitema, hvor jeg også gerne vil videreudvikle min rolle, herunder mit arbejde med bæredygtighed og kommunikation.

Og så har vi, som familie, fornylig investeret i et landsted på Fyn. Vi besluttede os for at engagere os i noget, der er sjovt og godt for os at gøre sammen, så fra at bo en lejlighed til daglig, så kommer vi i ferier og weekender direkte over til en stor landbohave med blomster, køkkenhave og højbede, hvor vi kan dyrke vores egen mad. Alle vores interesser bliver ligesom foldet ud der, vores søn er fx optaget af urban farming for tiden og dyrker bl.a. sine egne micro greens.

Er der en særlig hændelse som formand, du tænker tilbage på?

Det har været en stor oplevelse at være til nordiske møder. Jeg har bl.a. været med i Island og Finland. Vi oplever en kæmpestor gæstfrihed og imødekommenhed og en meget stor faglige sammenhængskraft, når vi kommer ud. Det har været nogle rigtig fine oplevelser, jeg bl.a. har haft sammen med Lillan fra DL’s sekretariat og Annemarie Lund, tidligere redaktør for Landskab. De ture, værtslandet havde arrangeret for os, og de middagsselskaber, de havde inviteret til i deres private hjem, det er bare en fin måde at være sammen på – på tværs i Norden, og jeg har nogle rigtig gode minder derfra.

Hvilke opgaver sidder du med til hverdag, når du ikke laver foreningsarbejde?

Jeg har jo ikke rigtig brugt det at trække mine arbejdspladser med ind i foreningsarbejdet i min tid som formand – det har været to adskilte ting. Men i virkeligheden synes jeg jo, at jeg har været med til at lave nogle rigtige fine projekter, som kunne være sjove at vise frem.

Hos Juul Frost sad jeg fx med campuspladsen til Örebro Universitet i Sverige, en kæmpestor skålformet plads, der samtidig er ét stort afvandingsprojekt med en masse fuger, der samler og leder vandet ned til et nedsivningsområde med en masse birketræer. Det har jeg siddet og svedt over i rigtig mange timer, og jeg er meget stolt af det. Hos JJW lavede vi tre konkurrencer i rap, og vandt alle tre, og de er stort set alle realiseret nu. Det, synes jeg også, er meget sjovt.

Hos Arkitema er jeg projektleder på et stort landskabsprojekt for Bosch, der skal have bygget et nyt hovedsæde, med et kæmpe landskabsprojekt, i Ballerup, hvor bæredygtighed er et stort fokusområde. Det er rigtig dejligt, at få lov at folde det ud. Håndtering af regnvand, bynatur, genanvendte materialer, alle de der tiltag, man går og ønsker sig, bliver lige så stille masseret ind det her projekt. Fx har vi spurgt ingeniørerne, om vi kan opmagasinere det tagvand, der bliver samlet op i regnvandsgrøfter, i en stor tank, hvorfra man kan suge det op og vande med, spule overflader med osv., og det bliver nu implementeret. Blomstereng, naturlig re-vegetering og tilgroning, bæredygtig jordhåndtering – vi kan sætte flueben ved rigtig mange ting. Og vi har tjekket, at vi ikke har §-3 arter, der kommer i klemme. Det er et spændende projekt at være med til.

I dag er jeg lige kommet hjem fra Høje Taastrup Kommune, hvor skal vi lave visionsplaner for 17 bynære- og  bynaturområder! Lokalpolitikerne har ambitioner om at få mere og vildere natur og at øge biodiversiteten i kommunen, og  samtidig vil de gerne tilbyde rammer for flere sociale værdier i deres naturområder og flere tilbud om naturoplevelser. Så de to hovedoverskrifter forfølger vi nu sammen med en administration, som går benhårdt efter at få realiseret lokalpolitikernes ambitioner. De 17 udvalgte områder er eksisterende naturområder, der skal videreudvikles med mere vild natur og flere naturoplevelser og flere muligheder for fællesskab og borgeraktiviteter, og de er udvalgt, så de samlet set er spredt ud i kommunens bolignære områder, så alle borgere er dækket ind med en max-afstand til et naturområde.

Hvordan kombinerer man mere vild natur og flere borgeraktiviteter i naturen?

Det kræver i hvert fald plads og en forståelse fra både borgernes og kommunens side, men det har kommunen godt styr på. Her i august afholder vi to arrangementer med borgerinvolvering, vi kalder dem Tour de Natur, hvor vi går i dialog med borgerne om, hvad der er behov for. Og i hele projektet har vi selvfølgelig vores biolog-kollegaer fra COWI med, så vi sikrer os, at vi gør det på den rigtige måde.

Hvem eller hvad inspirerer dig som landskabsarkitekt?

Sven-Ingvar Andersson! Den fine skandinaviske enkelthed, han tilgik stederne med, hvor alt unødigt er skrællet væk, synes jeg er sindssyg vigtig. Samtidigt var han meget generøs med sin viden og sine holdninger. Han var en stor inspirationskilde. Han var også en utrolig dygtigt formidler og skrev mange tekster, bøger og debatindlæg, han var et skrivende menneske. Jeg har siddet og renskrevet mange af hans lange blæk-manuskrifter på computeren. Han formåede som ingen andre at formidle i et rent og klart sprog, som alle kunne forstå.

Hvilken udvikling – og hvilke udfordringer – ser du indenfor faget?

Vi skal forstå vigtigheden i at arbejde tværfagligt og hente andre fagligheder ind, når der er brug for det. Det kommer vi længst med. Vi skal ikke være bange for at sige til bygherre, at vi har brug for en biolog eller lign. Vi skal ikke tro, at vi kan klare det hele selv. Jo mere vi er klar på at arbejde tværfagligt, jo bedre står vi. Mht. udfordringer, tror jeg vi får travlt. Flere og flere opgaver lander på vores bord, så vi skal uddanne flere.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Jeg kunne godt tænke mig at være kendetegnet ved en, der laver supergode projekter. Enkle, præcise og stedsspecifikke projekter. Jeg vil gerne sætte gode spor i virkeligheden.