Den nye kystlov er forfejlet

Af Karen Sejr, landskabsarkitekt MDL, formand i Danske Landskabsarkitekter

Danske Landskabsarkitekter er ikke i tvivl om, at vores naturområder skal være tilgængelige og attraktive – ikke blot for de folk som bor i dem, men også for at give yderkommuner mulighed for at satse på kyst- og naturturisme, at skabe oplevelser, og dermed tiltrække flere turister og skabe arbejdspladser. Men ligeså vigtig landskabs- og naturudvikling er, ligeså forfejlet mener vi, at den nye lov L 70 ”Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og byggeloven” er, da den reelt set giver udvalgte kommuner lov til at bygge helt ud til kysterne.

Med virkning fra 1. januar i år har Folketinget vedtaget en ny lov, der blandt andet giver landets kystkommuner mulighed for at søge dispensation til at bygge nær kysterne og inden for den hidtidige strandbeskyttelseszone.

Danske Landskabsarkitekter mener – ligesom en lang række andre landskabsarkitekter, arkitekter, planlæggere, Danmarks Naturfredningsforening, Akademirådet og i øvrigt en hel masse andre helt almindelige danskere – at loven er en potentiel glidebane. At klitlandskabet og det uendelige landskab omkring de danske kyster – og måske i særdeleshed ved Vestkysten – har noget unikt over sig. En råhed og en endeløshed man ikke finder andre steder i Danmark, hvor vi næsten har udnyttet hver en tomme til at dyrke, bygge og bo.

ER DET VIRKELIG ENDNU ET BADELAND VI HAR BRUG FOR?

Loven har i løbet af den sidste tid fået mange kommentarer med på vejen. Arkitekt Sara Ettrup har skrevet blogindlægget ”Halløj på badehotellet” på Arkitektens Forlags hjemmeside, hvori hun anerkender behovet for handling og udvikling. Men hun skriver også ”Er det løsningen at bebygge noget så enestående? Det helt særlige i Danmark er jo netop de endeløse kyststrækninger fra det vilde og eksotiske Vesterhav til de smulte vande ved Nor, Rev og Næs i resten af landet. Det er ved havet, at vi kan noget særligt i det her land”.

Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram spørger retorisk sig selv i en kronik i Politiken, om de få dispensationer nu også skader noget som helst? Svaret kommer prompte: ”Al erfaring viser, at særregler lynhurtigt forvandles til hævdvundne rettigheder, og utallige er eksemplerne på, at bygninger kan være ganske vanskelige at fortryde. Vi vil derfor opfordre ministeriet til at lade tvivlen komme naturen og fællesskabet til gode”.
Rikke Juul Gram har også gennem sit hverv i Akademirådets Landskabsudvalg fået taletid og udtaler i Politikens artikel ”Danmarks svar på Amazonas” den 21. januar: »Med sådan en beslutning er låget røget af, og trolden af æsken. Man laver jo netop en forsøgsordning for at undersøge, om noget kan gøres permanent, og når vi har de 10, er der så ikke også plads til 11 eller 20 eller 30? Vi har en naturlovgivning der har vist sig at passe rigtig godt på de her kyster, som jo er noget af den sidste vilde natur, vi har«.

På Facebook ledsages billeder af klitlandskaber og Vesterhav af kommentarer som ”Highway to Hell”, ”dum beslutning at tilplastre dette fantastiske område – i jagt på penge. Som når første række rejser sig op…derefter anden række osv. osv. … og det ender med at ingen kan se…”, ”og så kom det første bud på hvordan vi ødelægger kystzonen…. er der ikke snart nogle politikere der hører efter fagkundskaben og kigger på den planlov igen???” og ”Er det virkelig endnu et badeland vi har brug?”.

FREMTIDENS TURISTER SØGER DET AUTENTISKE

Danmark er et land med en unik natur og et ligeså enestående klima, der kræver – om ikke andet – tilvænning hos de turister, der vælger at holde ferie her. Uanset hvor mange feriecentre vi opfører helt ud til vandet, bliver vi aldrig i stand til at konkurrere med vores sydligere beliggende naboer – hverken på vejrlige forhold eller på prisen. Derimod kan vi konkurrere på, at tilbyde turister noget unikt. I DR K’s serie ”Vilde Hoteller” besøger trendforsker Mads Arlien-Søborg en række hoteller rundt omkring i verden.
Essensen af udsendelserne indrammer meget præcist en af de nicher, kommunerne bør satse på at udvikle. Og som DR K skriver på deres hjemmeside: ”Det handler om oplevelser – vilde og unikke oplevelser, som ikke er guldvandhaner og silkelagener, men mening og indhold”. Det er dét, de berørte kommuner skal satse på – mere autentiske oplevelser – den ægte vare.

Inspirationen kunne passende hentes i Norge i de Nationale Turistveje. Ambitionerne har været store og hensigten har været, at de landskabsarkitektoniske og arkitektoniske tiltag går hånd i hånd med naturen. Arkitekturen skal fremhæve naturoplevelserne, samtidig med at den i sig selv er en attraktion. På www.nasjonaleturistveger.no hedder det således ”Kunsten langs vejene skal forstærke strækningernes egenart og fortælle andre tankevækkende historier”. Staten engagerede over 50 norske landskabsarkitekter, arkitekter, designere og kunstnere, der med respekt for naturen har skabt rammer for unikke naturoplevelser.

Danske Landskabsarkitekter vil gerne bidrage til at udvikle vores kystområder, så de genererer unikke oplevelser, som på en og samme tid tiltrækker turister og skaber arbejdspladser i lokalområderne. Men i stedet for at bygge ud til vandet bør vi værne om og fremme vores kyststrækningers enestående kvaliteter.

Foto: Vesterhavet. Fotograf: Karen Sejr