Æresmedlem

Medlem

Stauderbedet ved Rosenborg Slot. Fotograf: Æresmedlem Sonja Poll

Som følge af en særlig indsats for faget er følgende fire æresmedlemmer udnævnt:

Lars Østerbye 2011 / landskabsarkitekt MDL – (27. april 1946 – 6. juni 2021)
Lars Østerbye viser via projekter i sin tid, som landskabsarkitekt i Århus Kommune, stadsgartner i Herning Kommune, rådgiver, bestyrelsesmedlem og fagcensor, et differentieret brug af fagets greb – plejestandarder, naturpleje, naturgenopretning og traditionel anlægstradition og vedligehold – der har bidraget til at udvikle og højne faget.

Stig L. Andersson 2011 / landskabsarkitekt  MDL, MAA
Stig L. Andersson er professor, landskabsarkitekt og grundlægger af den internationalt anerkendte tegnestue SLA. Bl.a. som kurator for den danske pavillon på arkitekturbiennalen, Venedig 2014 har han profileret faget i en poetisk fortælling om menneskets æstetiske sansning ved at inddrage videnskab, kunst og en sonetkrans af Inger Christensen.
Læs interview med Stig her.

Sonja Poll 2017 / landskabsarkitekt MDL
Sonja Poll er udnævnt til æresmedlem for sit store bidrag til faget, igennem sit virke som budbringer af både vores faglige historie og fanebærer af den faglige kvalitet.
Sonjas fornemme indsats i det fagpolitiske arbejde, og det vedholdende engagement i vores foreningen gennem en menneskealder, er højt værdsat. Værdsat er også de fine landskabsarkitekttoniske aftryk i København som Staudebedet i Kongens Have og Grønningen nær Østerport.
Læs interview med Sonja her.

Annemarie Lund 2019 / landskabsarkitekt MDL
Annemarie Lund er udnævnt til æresmedlem, da hun gennem sin fornemme indsats som redaktør for tidsskriftet LANDSKAB, samt udgivelse af flere bøger, har ydet et stort bidrag til faget og uddannelsen af flere generationer af landskabsarkitekter.
Med denne store indsats har det samlet set været en unik periode i foreningens historie. Annemarie Lund udnævnes derfor til æresmedlem af Danske Landskabsarkitekter for sit virke som budbringer af både vores faglige historie og fanebærer af den faglige kvalitet.
Læs interview med Annemarie her.

Plads til fortællinger - De Fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >